Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Kom tæt på den nordjyske troubadour Allan Olsen, når han i sin vanlige skæve og personlige stil beretter om op- og nedture indenfor musikbranchen. Som i hans koncerter er det hele krydret med en række humoristiske og tankevækkende anekdoter, og anbefales til både fans og interesserede i lidt skæve biografier

Beskrivelse

I 2015 udkom den roste Tilfældigt strejfet som var 1. del af Olsens erindringer, og sluttede med at han i 1982 forlod barndomsbyen Frederikshavn. 2. del begynder med studietiden i Aarhus, som dog hurtigt afbrydes da det er musikken der trækker. Det er et hårdt liv, men stik imod alle odds formår Olsen at etablere sig, og det er foreløbigt blevet til næsten 40 år i branchen. Via en række nedslag og anekdoter, beretter han bl.a. om hvordan hans særlige musiske univers blev til, sjove hændelser med Johnny Madsen, og desuden er der en del ærlige refleksioner over livet

Vurdering

Olsens erindringer er skrevet i et lunt og letlæseligt sprog. Her er plads til både kradse kommentarer og skæve anekdoter, men der er aldrig langt til de tankevækkende og ærlige refleksioner som giver bogen et næsten poetisk skær. Det er behændigt gjort, og beviser at Olsen indeholder en skønlitterær åre, som vi forhåbentligt snart får glæde af

Andre bøger om samme emne

1. del var hastet frem, og man mærker nu tydeligt, at Olsen denne gang har haft mere tid, idet sproget og strukturen virker mere gennemført og poleret. Om forfatteren findes Bogen om Allan Olsen og Dalton