Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Liva og Johan finder affald i naturen og får deres klasse til at hjælpe med rydde op. Letlæsningshistorie kombineret med fakta om naturen og forurening. Til børn fra 9 år

Beskrivelse

Fire bøger i serien "Pas på naturen", som kombinerer en historie med fakta om affald i naturen, insekter, madspild, klimaforandringer og global opvarmning. Første halvdel er en historie om Johan og Liva, som oplever forskellige ting, der giver anledning til snak om klima og naturen i deres klasse. Klasselæreren Jens tager emnerne op og snakker det hele igennem med alle eleverne. Anden del af bogen er fakta med informationer, samt henvisninger til at læse mere på Internettet og se videoer på YouTube sammen med en voksen. Alle bøgerne har lix 13 og har tegninger af Kim Dalsgaard. Fakta-delen har fotos

Vurdering

Det er en unik blanding af historie og fakta om populære og aktuelle emner. Både historierne, info i fakta-afsnit, tegningerne og fotos er gode og børnevenlige og giver meget inspiration til snak og skoleforløb

Andre bøger om samme emne

Serien "Victoria & verdensmålene" tager også udgangspunkt i miljøforandringer, 1. del er Den magiske kjole