Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Gysende historie om Daniels og Mikkels oplevelser på en sommerferietur i Jylland. I Rønde møder de den smukke Nicole og Daniel bliver vildt forelsket, men der er noget mystisk og uhyggeligt på færde. Første bind i gyserserien "Mørkeræd". For 12-14-årige

Beskrivelse

De 14-årige drenge er på sommerferie sammen med deres mødre, som er kærester. De passer sig selv det meste af tiden og bliver hurtigt hvirvlet ind i nogle mystiske oplevelser. De møder den jævnaldrende Nicole, som bader nøgen i det ene øjeblik og har en blækspruttedragt på i det næste. De møder også Martin, som ved en masse om de uhyggelige sagnuhyrer Cthulhu og Kraken, og efterhånden går det op for dem, hvordan det hele hænger sammen. Carina Evytt debuterede i 2008 med Let bytte - en gysende historie for 12-16-årige om fortidsuhyrer, der spreder død og rædsel

Vurdering

Spændende, underholdende, uhyggelig og lidt indviklet historie om drenge og piger og om gamle monstre, der har ligget i dvale i flere hundrede år, men nu begynder at sprede skræk og rædsel. Fine personskildringer og gode beskrivelser af alternative familieformer og gryende seksualitet

Andre bøger om samme emne

Bogen er egnet til dig, der har læst Benni Bødkers Kraken eller Patrick Ness' Og havet var vores himmel. "Krathulhu" har flere henvisninger til den klassiske gyserforfatter H.P. Lovecraft. Cthulhu kalder handler om de uhyggelige sagnuhyrer, men vær opmærksom på, at den er skrevet for voksne