Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Da den afdøde russiske forfatter Nikolaj Gogol pludselig dukker op i den lille estiske by Viljandi er det starten på store omvæltninger for byen og en række personer tilknyttet et antikvariat. Filosofisk roman med absurde elementer, der henvender sig til læsere af samme

Beskrivelse

Rammen er nogle år ude i fremtiden, hvor Estland igen er besat af russerne. En dag under sit virke som lommetyv i en sporvogn opdager Konstantin Opiatovitj den afdøde forfatter Gogol. Snart vikles Konstantin og hans omgangskreds ud i flere begivenheder med Gogol i centrum, og som katalysator for betragtninger om filosofi, samfundsforhold og livet i al sin almindelighed. For er Gogol opstanden fra de døde? og hvilken betydning kan han have for netop deres liv? Bogen har vundet EU's litteraturpris og er støttet af Europa-Kommissionen

Vurdering

Det er svært at referere den til tider fabulerende handling 100%. Indfaldene af filosofisk og mere skæv karakter står i kø, og man skal koncentrere sig for at følge med. Der er masser af fantasifulde betragtninger serveret i et hurtigt tempo og med et legende sprogligt overskud. Et lille tip er at Gogol minder om google. Referencerne til russiske og estiske forhold er mange, men man får lidt hjælp i et efterskrift af oversætter Birgita Bonde Hansen

Andre bøger om samme emne

Viivi Luik skriver også om Estland i et poetisk og filosofisk sprog i Historiens skønhed