Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

En smuk og eftertænksom bog om sorgen over at miste sin livspartner gennem mange år, om tid og om at finde vej til et nyt liv. En menneskelig bog for læsere der nyder at fortabe sig i detaljer og vildveje

Beskrivelse

Gennem drømmesyn, virkelighed, tankemylder og sansninger siger en kvinde farvel til sin livspartner. Den sidste tids mange hospitalindlæggelser beskrives, men også hvordan den nære forbindelse mellem ægtefællerne langsomt opløses, bringes tilbage, for at opløses igen da han er på vej mod døden og hun må sige farvel. Romanen er delt op i korte novellelignende kapitler hvor helheden langsomt folder sig ud, via de fragmenterne fortællinger der springer i tid og rum

Vurdering

Forfatteren skriver både smuk og sorgfuldt. Man får lyst til at læse bogen igennem, for så at læse den igen, så man kan nyde beskrivelserne af både små hverdagsting og af de tanker man gør sig når livet tager en drejning. Det er en bog om savn, sorg og det at fortsætte livet alene. Det er ikke en pathos-mættet tekst, mere en undrende, undersøgende og eftertænksom indre rejse, man som læser får lov at følge med på. Velegnet til litterære læsekredse, der vil kunne fordybe sig i tekstens indhold, temaer og sprog

Andre bøger om samme emne

Der finde flere fine litterære beskrivelser som fx Et år med magisk tænkning eller Lad os håbe på det bedste der begge omhandler tabet af en livspartner