Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Hede

Kort om bogen

Tue og hans familie opdager at penge ikke er lig med lykke for deres lille liv på gården. For læsere af gode romaner, og især for dem der har læst forfatterens debutroman

Beskrivelse

For Tues familie ser alting ud til at lysne. Moderen har fået tildelt en arbejdsskadeerstatning og isolerer sig ikke længere inde foran computeren med onlinespil. Faderen har fået nyt job, og Tue er begyndt i 2.g. Tue opdager dog hurtigt at penge ikke er lig med lykke. Moderen inddrager nemlig Tue i sin hemmelighed, der har store konsekvenser for familien, og skaber konflikter mellem Tue og forældrene. Samtidig begynder Tue at udforske sin seksualitet og opdager at verden er større end den lille by som han er vokset op i. Bogen er en direkte fortsættelse af Korsgaards debut Hvis der skulle komme et menneske forbi

Vurdering

En vellykket fortsættelse af den meget roste debutbog. Bogen handler stadig om Tues dysfunktionelle familie, men nu bliver Tues personlige og seksuelle udvikling i højere grad inddraget som tematik

Andre bøger om samme emne

Om dysfunktionelle familier i udkantsdanmark findes bl.a. Opland, Kunsten at græde i kor og Forbandede yngel. Morten Pape skriver også om sin opvækst som socialt udsat, dog i et ghetto-miljø i Planen