Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Meghan Chase har altid følt sig anderledes, men hun ville aldrig have gættet sig til, at hun faktisk er datter af en mystisk elverkonge. Følg Meghans skæbne her i første del af en ny fantastisk serie på 4 bind. Kan læses fra 14 år og op af fantasy begejstrede læsere

Beskrivelse

Lige inden sin 16 års fødselsdag får Meghan så småt øjnene op for de mystiske ting, der sker for og omkring hende. Hendes bedste ven bliver pludselig mærkeligt overbeskyttende, hendes lillebror ser mystiske og farlige væsner og en mørk fremmed begynder at holde øje med hende. Hvad er det der sker? Meghan havde aldrig gættet sig til sandheden, men faktisk er hun datter af en mystisk elverkonge og hun er en brik i et større magtspil, som hun ikke aner noget om. Forsiden af bogen viser halvdelen af et ungt kvindeansigt omkranset af noget grønt og med titlen skrevet med svungne bogstaver

Vurdering

Flot sprog og spændende plot i en parallel verden. Bliver spændende at læse resten af serien

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere skrevet serien "Sagaen om Talon", 2016, også en fantasy-serie med parallelle verdener, mystik og kærlighed. Der er tydelig inspiration fra andre store fantasy serier som fx "Harry Potter" med en hovedperson, der ikke har det nemt, og pludselig befinder sig i en parallel verden. Dog krydret med mere kærlighed og krig. Læsere af serien "Throne of glass" kunne også være læsere af denne nye serie