Lektørudtalelse

Med denne moppedreng af en roman debuterer Kristian Ditlev Jensen som romanforfatter. Han har tidligere skrevet om de seksuelle overgreb han blev udsat for i sin ungdom Det bliver sagt, 2001, og om Japan og den japanske kultur i Røde kager & grøn te, 2002. Robin McCoy, halvt englænder og halvt dansker, og madanmelder ved et dansk dagblad, har mistet sin japanske hustru Midori som har begået selvmord. Han forsøger at finde sin psykologiske ligevægt igen, og igennem 50 kapitler fortæller han om sit liv, hvor han flakker om fra Paris til Milano, fra København til New York, fra London til Miami, hele tiden med Midoris død i baghovedet. Ellers handler det hele om mad, mad og atter mad, aldrig har jeg læst en roman hvor mad, madoplevelser og de fysiske sider af indtagelsen af føde og fordøjelsesprocessen fylder så meget, og er så blændende beskrevet, og på sin egen måde giver en indsigt i den eksistensielle krise Robin er ude i, og som til sidst, måske, måske ikke, udløses på en københavnsk restaurant. Et fascinerende, og helstøbt værk, hvor man i en sansemættet og nærværende realisme kommer under huden på den fortvivlede Robin, og følger hans vej i sorgbearbejdningen