Lektørudtalelse

Forfatter: Katrine Høffding

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Mange af Pia Tafdrups yndlingsord: is, glas, skov, bjerg, fisk, fugl, kniv og blod går igen i denne digtsamling, der udgør 3. del til digtsamlingerne Springflod fra 1985 og Hvid feber fra1986. Digtene veksler mellem korte, fastfrosne billeder »sætter blomst / og bærer / vægten af stilhed« til lange, strømmende passager med en dunkende rytme. Flotte billeder med virkelig driveafløses af trøstesløse indfald som englen, der »slæber / vingerne gennem sølet«. De erotiske indslag fra de tidligere digtsamlinger er her kogt ned til to digte, et rejsedigt, hvor ekstasen oplevesfor fuld udblæsning i luftrummet mellem storbyer, og i digtet Overgivelse om erotisk leg. Nye toner slås an i et digt om ozonlaget og i nogle computerdigte, hvor forf. sætter kolon mellem hvertbogstav og derved får verselinjerne til at flimre som på skærmen. Et gennemgående tema er afsked, nogle digte ligger underdrejede på grænsen mellem frustration og forventning, andré har universelleovertoner. Helt centraltstår et flot digt Springvand, der er virkelig kraft og dynamik i den skildring af mødet mellem to personers energifelter. Der er opbrud og bevægelse over digtsamlingen. Denhenvender sig til de læsere, der gider gøre sig en anstrengelse for at få en stor oplevelse. Er der biblioteker, der ikke har været opmærksomme på Pia Tafdrup før, så er chancen her nu