Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Bøcher Roesen

Kort om bogen

En samling af Tomas Sjödins klummer med fokus på det nære og gode i livet. For læsere, der interesserer sig for positiv energi, mindfullness og andet i den emnegruppe

Beskrivelse

"Stol på at det vil lysne" er en samling af Tomas Sjödins tekster og klummer med fokus på det nære og positive her i livet formidlet via Thomas Sjödins eget hverdagsliv og arbejde. Teksterne er forholdsvis korte, en til tre sider pr. tekst. Tomas Sjödin er svensk præst, foredragsholder og forfatter

Vurdering

Meget fin og let bog, men alligevel med fylde - at fokusere på de gode og positive ting i livet og at få det bedste ud af det. Man kan læse teksterne i kontinuerlig rækkefølge, men også sagtens læse dem vilkårligt alt efter om overskrifterne fanger ens opmærksomhed

Andre bøger om samme emne

Tomas Sjödin har skrevet flere andre bøger, blandt andet Der er så meget vi ikke er nødt til, hvor fokus er på tiden, troen og kærligheden. Herhjemme har vi Johannes Møllehave, som også har fået udgivet klummer, blandt andet Kronikker, kommentarer og klummer