Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Socialdemokratiets integrationspolitik gennem tiden tages her op og endevendes. Til den politisk eller historisk interesserede, der læser forskningsbaseret litteratur

Beskrivelse

Heidi Vad Jønsson er historiker og forsker ved SDU. Denne bog er en bearbejdet udgave af hendes Ph.D.-afhandling fra 2013. Bogen indledes med forord og indledning og er opbygget kronologisk, startende med et kort rids af indvandringens historie i Danmark frem til 1965. Dernæst er bogen opdelt i årtier, eller i enkelte tilfælde mindre. Bagerst et kapitel om forskningsdesign samt kilde- og litteraturfortegnelse. Bogens indhold er som titlen antyder en gennemgang af socialdemokratiet integrationspolitik, set både fra de lokalpolitiske og landspolitiske øjne. Der er enkelte fotos og diagrammer til illustration

Vurdering

En grundig, forskningsbaseret bog, der giver en fin gennemgang af sit emne - et emne, der må siges af have stor interesse for de politisk interesserede i Danmark

Andre bøger om samme emne

I 2017 udkom Velkommen Mustafa af Mattias Tesfaye med samme emne. Da Mattias Tesfaye er medlem af socialdemokratiet, er denne naturligt nok mere partipolitisk end nærværende værk, der er rent forskningsbaseret