Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Kimen til en fantastisk slægtshistorie bliver lagt i 1983 på en kunstudstilling i Bilbao. Her fører en 13-årig skolepiges betagelse af et vovet maleri til års søgen efter kunstneren og en granskning af hendes egen slægts historie. For alle gode læsere med hang til en god, fabulerende historie

Beskrivelse

Den gådefulde kunstner Roberto Diaz Uribe (fiktiv) får stor indflydelse på den unge pige Atanasias liv. Som 13-årig overvældes hun af hans maleri, og kan ikke slippe følelsen af et slægtsskab. Da det viser sig, at han er hendes fars foragtede fætter, giver det anledning til at studere familiens historie fra 1600-tallet til nutiden. Fra den store pest, biskopdrab, utroskab, søstre med heksekræfter til fransk kolonihistorie i Congo og et utopia på en caribisk ø. Den 18-årige Atanasia flytter til Paris med sit væv af historier for at finde "the missing link". Den franske forfatter er født i 1972. På dansk er tidligere udkommet Fugleliv i 2015

Vurdering

En formidabel og fabulerende læseoplevelse, som byder på så mange lag. Den unge kvindes mindset, hendes uimponerede iver efter at finde ind til kunstens sjæl er bevægende. Hendes vedholdende jagt på Diaz Uribe og følelsen af et særligt slægtsskab giver i tilgift læseren korte blik på spansk historie, fabulerende folklore, dystre kig på franske kolonisatorer og ikke mindst kunstens overvældende kraft

Andre bøger om samme emne

Kan anbefales til alle der holdt af Åndernes hus og en stor samfunds- og slægtshistorie som 100 års ensomhed