Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

En interaktiv billedbog om en krokodille der ikke kan finde hjem. Er du mellem 3-6 år kan du hjælpe Krokodillen Krille, mens du får bogen læst højt

Beskrivelse

Nicola O'Byrne har skrevet og illustreret billedbogen om Krokodillen Krille, der ikke kan finde hjem. Ved at klappe, puste, ryste og tegne med fingrene i bogen hjælper læseren krokodillen på vej mod det rigtige hjem. Forsiden har en udstanset dør og flere af siderne har også huller der indgår i fortællingen. Mens man hjælper Krille med at finde hjem, møder han en række små dyr fra de steder man besøger, og til sidst er de alle kommet med ham hjem og må så videre på deres egne eventyr

Vurdering

En sjov, fantasifuld og meget engagerende billedbog, der inviterer til fysisk aktivitet under læsningen. Illustrationerne er flotte og i klare farver. En sød historie, der nok vil blive læst utallige gange

Andre bøger om samme emne

Andre interaktive og engagerende billedbøger er fx Bogen helt uden billeder og En bog Forfatteren har tidligere udgivet Haps! der også er en sjov bog om en krokodille