Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Lukes storebror Zack får superkræfter ved et tilfælde, og Luke må hjælpe ham med at blive en rigtig helt. For Zack ved intet om superhelte. For dem der kan lide historier om helte og dem der ikke er det. Fra ca. 10 år og opefter

Beskrivelse

Luke er ude af sig selv af misundelse, da hans storebror en dag får superkræfter af en mærkelig alien. Men han kan godt se, at han er nødt til at hjælpe sin bror med at blive en rigtig helt, for Zack går mere op i sine matematiklektier og den lækre pige fra klassen. Den mærkelige alien som gav ham superkræfterne fortalte også, at der ikke kun var én, men hele to verdener der skulle reddes af Zack, og så må nogen jo sørge for, at han gør det ordentligt, og Luke ved ALT om superhelte. Bogen er illustreret af Laura Ellen Anderson, som også har tegnet til Kaptajn John den (lidt) vilde

Vurdering

Det er en ret sjov og spændende bog med en masse (lidt nørdede) referencer til de kendte superhelte fra DC og Marvel, samt alt det bedste fra Star Wars og Star Trek universerne

Andre bøger om samme emne

Har samme gode nørd-humor som Jedi Academy og beskrivelser af hverdagshelte som i Jordens største helte og Tidsmaskinen