Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Landberg

Anvendelse/målgruppe/niveau

For læsere der ønsker at stifte bekendtskab dette års nobelpristager i litteratur. Også for interesserede i afrikansk kolonihistorie, idet bogen tegner et billede af forholdet mellem de hvide farmere og deres ansatte omkring 1950, hvor den oprindelig udkom og en fin psykologisk skildring af et meget umage ægteskab

Beskrivelse

Doris Lessings debut, der vakte opmærksomhed, da den udkom i 1949 med sin skildring af forholdene i det daværende Rhodesia. Forfatteren er selv datter af engelske settlere og voksede op i landet. Bypigen Mary, der har levet et behageligt storbyliv med kontorjob, gifter sig i et øjebliks desperation med farmeren Dick. Det er en intens skildring af et ægteskabs langsomme men sikre opløsning i den ulidelige hede. I begyndelsen bevarer Mary sin optimisme, først da hun til fulde forstår, at Dick er en urealistisk drømmer, går det virkelig galt. Bogen indledes effektfuldt med en avisartikel om et gådefuldt mord, og dernæst oprulles hele historien langsomt

Sammenligning

Bl.a. Andre Brink skriver fra nærliggende Sydafrika om apartheid fra nyere tid. Den egner sig udmærket som første introduktion til Lessing, hvis virkelige gennembrud var Den gyldne bog i 1962. Romanen tilhører forfatterskabets første sociale fase. Anne Tyler beskriver et lignende ægteskab, blot et andet sted, i Ægteskab for amatører, 2004

Samlet konklusion

En lille intens roman om Rhodesia i en ikke så fjern fortid. Ikke Lessings største roman, men en fin psykologisk skildring af farmerparrets opløsning