Lektørudtalelse

Forfatter: Bodil Pedersen

Feer fortryller og fascinerer fortrinsvis små piger. Bogen appellerer således til fe-interesserede piger fra 4-7 år. Ved ønske om grundigere studier på området kan bogen udmærket kombineres og sammenlignes med Det store fe-katalog af Sally Gardner fra 2000. Dermed skulle pigerne være velorienterede med hensyn til feernes univers, deres levevis, familieforhold, fetøj, trylleopskrifter og meget mere. Indledningsvis introduceres forfatter/ illustrator som de to feer Magiske Marie og Jenny Hjertensgod. Illustrationerne er udført i papirklip, vandfarver tilsat et generøst drys sølvglimmer, hvilket gør bogen spændende og anderledes at kigge i. Tekstmæssigt og indholdsmæssigt adskiller bogen sig ikke væsentligt fra den ovennævnte bog, måske lige bort set fra at det her afsløres, at bedstemødre med deres mange gode ønsker for børnebørnene er feer forklædt som mennesker. Desuden nævnes et par berømte feer og fegudmødre. Til hyggelig underholdning og tidsfordriv for fe-freaks. Oplæsning og billedkigning