Forlagets beskrivelse af: A.S.P.E. 1: Dæmonhuden af Mette Finderup

Den dag Silvius ved en fejl sprænger sin lærers laboratorium i luften, tror han, at alt er slut. Han frygter mere end noget andet at blive sendt hjem til sit kedelige normale liv som grevesøn på verdens kedeligste slot.
Til hans store held dukker troldkvinden Erina op og tilbyder ham at blive hendes lærling. Det betyder, at han skal ud på vilde eventyr, se de ondeste monstre i øjnene, lære at lave ildkugler – og få tre venner, der er (næsten) lige så seje som ham selv!

Heltegruppen A.S.P.E. består af:
Alin (krigerpige)
Silvius (troldmandslærling)
Pilo (jæger)
Ene (klatretyv)

DÆMONHUDEN er første bog om A.S.P.E.
Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.