...om gamle aviser

Hvordan finder jeg nemmest gamle aviser?

Hvis du er ude efter en bestemt artikel eller en bestemt dato, er det nemmeste at søge i internetbasen Infomedia, der giver adgang til artikler fra stort set alle danske aviser fra ca. år 2000, nogle helt tilbage fra 1985. De nyere artikler (ca. 2008-) kan ses i PDF-format, så billeder, grafik og opsætning er med.
Der er adgang til Infomedia fra alle pcer på Slagelse Bibliotekerne, men du kan ikke få adgang til den hjemmefra.

Adgang fra Slagelse Bibliotekernes pcer, tryk på 'autologin'.

Du har også mulighed for at søge artiklerne hjemmefra via Bibliotek.dk

Kan man se gamle papiraviser på Slagelse Bibliotekerne?
Ja, vi gemmer aviserne i op til 3 måneder alt efter avis og bibliotek. Spørg personalet.

Hvad så med aviser der er ældre?
I Mediestream er der fri online adgang for alle til aviser udgivet før 1. januar 1921. Aviser udgivet efter 31. december 1920 kan man søge i hjemmefra, men for at kunne læse i dem skal man møde op på en af de to pligtafleveringsinstitutioner: Det Kgl. Bibliotek eller Det Danske Filminstitut. 

Benytter du Slagelse Bibliotekernes pcer er der adgang til en række avistitler, der betragtes som ”ejerløse”. Aviserne er såkaldte "herreløse" aviser - det vil sige, at de ikke udkommer længere. Aviserne fremstår som digitaliserede helsider, og du kan derfor bladre igennem dem og få lov til at opleve indholdet i deres oprindelige miljø'; artikler, annoncer og billeder side om side.
Du kan se listen over alle aviserne her

Vi kan skaffe artikler fra ældre aviser fra Statsbiblioteket i Århus. Hvis det drejer sig om den lokale avis, kan du kontakte Lokalarkivet og høre hvad de har.