Krig og fred

Temaet er ’Krig og fred’, og det lyder jo vældig krigerisk, men lad jer endelig ikke skræmme. Slagelse Bibliotekerne har i foråret fokus på krig og dens konsekvenser. Det sker med en række aktuelle, debatskabende foredrag og udstillinger lavet af mennesker, som alle på hver deres måde har haft krig tæt ind på livet.

Krig og terror er emner som fylder rigtig meget i verdensbilledet for øjeblikket, og millioner er drevet på flugt fra deres hjemlande på grund af krig. De massive flygtningestrømme, frygtelige terrorangreb og store tab af menneskeliv gør, at et tema som krig og fred desværre er mere aktuelt end nogensinde før.

Derfor tager Slagelse Bibliotekerne emnet op, og prøver at vise vinkler af krigen, som den opleves i verden her og nu, iblandet håbet om - og mulighederne for – fred.

I kalenderen du nu har i hånden, er der naturligvis også aktiviteter for børn. Her udfoldes temaet ”Krig og fred” også, men i børnehøjde, så det bliver historien om det godes kamp mod det onde, der fortælles på ufarlig vis, gennem blandt andet rollespil, mangategneserier og teater.

Se vores arrangementer her på siden, eller tag vores nye trykte Bibliotekskalender, næste gang du kommer forbi et af bibliotekerne.
Du kan også se den online her: https://issuu.com/slagelsebibliotekerne/docs/2016_nr2_web/3?e=15132757/30000297

Vi glæder os til at se jer :-)