Vil du med i klubben?

18.08.22
Læseklub, samtaleklub, lytteklub, kulturklub eller måske filmklub? Der er noget for enhver smag med bibliotekets mange nye klubber hen over efteråret.

Studier viser nemlig, at fællesskaber og social interaktion er lige så vigtig for os mennesker som frisk luft og motion. Derfor har vi lavet en hel række klubber fulde af hyggelige og lærerige ting, man kan være fælles om!

Du kan blandt andet læse sammen, synge, hækle, lytte til god musik, spille brætspil, se film og snakke om podcasts. Listen er lang. Og man kan endda også få hjælp til at lave sin egen klub!

Så tag et kig på vores hjemmeside og se, om der ikke skulle være en klub for dig.

Vi glæder os til at se dig til efterårets mange klubber! Vi ses!

Se alle vores læseklubber (og arrangementer) og tilmeld dig her: Arrangementer