Barske og fantastiske fantasy-serier

30.03.20
Når man taler om fantasy, vil de fleste nok umiddelbart tænke på Tolkien og hans ”Ringens herre” eller måske George Martins ”Game of Thrones”, som for begges vedkommende vandt fornyet popularitet gennem film og Tv-serie. Nedenstående 9 titler, som alle er i serier, og som i parentes bemærkes alle er af et betragteligt omfang i sidetal, er et godt bud på andre titler indenfor genren. De er alle karakteriseret ved at være både voldelige, blodige og forfriskende barske, og bemærk, at der faktisk er hele 3 danske forfattere i det fine selskab - - og bortset fra et par enkelte titler, så kan de alle findes på eReolen.

Grænsen til Trafallas – Den halves arv 
Af Julie M. Day

22-årige Grace bliver bortført til Trafallas, som er befolket af elvere og fyldt med magi. Måske hører hun bedre til her end i menneskenes verden? Ihvertfald vil hun ikke leve uden sin elskede Zachos.

Tre bind i serien: Trafallas

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne

Den halve konge (1)
Af Joe Arbercrombie

Prins Yarvis far og bror bliver forrådt i en barsk verden, der vægter kampfærdigheder og magtanvendelse højest. Modstræbende må Yarvi som kun har én god hånd, forsøge at hævne dem og overvinde den onkel, der har forskudt ham fra tronen.

Foreløbig tre bind i serien: Det Splintrede hav”.

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne

Heksejægerens bytte (1)
Af Pernille Eybye

Smeden Taysin er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter Lill. En dag hjælper de en familie på flugt fra kongens heksejægere, og snart er de selv på flugt. Men ved Taysin egentlig hvem han selv er?

Tre bind i serien: Dragernes konge.

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne

Night Angel – som en skygge (1)
Af Brent Weeks

Azoth lever i byen Cenarias Slum, og kæmper for at holde sig i live. Men en dag møder han Blodsvenden Durzo Blint, som vækker drømmen om et bedre liv i ham. Men hvad vil det koste Azoth at blive lærling for byesn bedste snigmorder?

Tre bind i serien: Night Angel.

Find første del i serien på:
Slagelse Bibliotekerne

Stålets vilje (1)
Af Joe Arbercrombie

I det mægtige rige Unionen samles en gruppe umage folk om at imødegå den selvtilstrækkelighed, som er ved at udløse den store nedsmeltning. Vold og brutalitet er blevet dagens orden i kampen mellem ondt og det der er værre.

3 bind i serien: Den første lov.

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne
 

En konges vej (1;1)
Af Brandon Sanderson

Kongen bliver snigmyrdet i det mægtige rige, Alethkar. Hans søn ligger i en opslidende krig. Højfyrsten Dalinar drømmer om at forene landet. Den unge kvinde Shallan kæmper for at redde sin familie, mens slaven Kaladin forsøger at generobre sin ære.

Foreløbig to bind i serien: Stormlysfortællingerne.

Find første del i serien på:
Slagelse Bibliotekerne

Throne of glass – Kongens forkæmper (1)
Af Sarah J. Maas

Fantasy. Celaena hentes til Glasslottet af kronprins Dorian for at kæmpe om at blive kongens forkæmper. Men hun kommer også til at kæmpe mod mørke og magiske kræfter, der hviler i slottets kældre. 

Tre bind i serien: Throne of Glass.

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne

Det ulmende oprør (1)
Af Sabaa Tahir

Laia har solgt sig selv som slave og Elias er militærakademiets dygtigste aspirant, men ingen af dem er frie. Sammen vil de ændre deres skæbne, og måske endda den verden de lever i.

Tre bind i serien: An ember in the ashes

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne

Vejen til Panteon (1)
Af Boris Hansen

Lucas og hans venner bor i Zonen blandt grå og triste betonblokke. En dag forsvinder hans bedste ven Cassandra. Lucas forsøger at finde hende, men rejsen i hendes fodspor fører til en helt fremmed verden, der ikke burde eksistere.

Fire bind i serien: Panteon-sagaen.

Find første del i serien på:
eReolen
Slagelse Bibliotekerne