Mand balancerer med bog

Gode bøger om herrer, gentlemen, knægte og mænd

Der findes ikke maskuline modstykker til genrebetegnelserne chic-litt og femikrimi – men det betyder jo ikke, at der ikke findes fabelagtige romaner om mænd, deres tanker, deres stræben, deres følelser, deres udvikling fra drenge til mænd - kort sagt: om mænds liv som mænd. Nedenfor er udvalgt en blandet række, både klassikere og nyklassikere, humoristiske og alvorlige, der alle ser verden – både den navlenære og verdenssituationen, gennem en mandlig hovedpersons øjne. Fælles for dem alle er, at de kan læses med fornøjelse af både mænd og kvinder!