Flemming Erichsen

09.02.17
Korsør er mit hjem

"Underlige blandede By, uagtet din Svaghed og Brusen
maa jeg dog have dig kær, enten jeg vil eller ej."

(Sagt med Oehlenschlägers ord i Langelandsrejsen fra 1805).

Man skal kende sin fortid, for at forstå nutiden - og for at kunne være med til at præge fremtiden.

Hvis vi kigger i gamle bøger om Korsør, er vi som den grimme ælling i H. C. Andersens eventyr. Med triste beskrivelser som: Et Korsør, som ikke er særlig indbydende. Med et tydeligt præg af de kulfyrede færger, hvor stort set alle har deres udkomme.
Videre står der: Korsør har et hotel, en fordringsløs kirke, en vejrmølle og et lille rådhus. Resten er menige og lidet iøjnefaldende huse, ordnede i en øde hovedgade og ni ti naive smøger. Hvad man ser i Korsør er personale. Folk der har med togene og færgerne at bestille. Tressede kasketter eller Kullæmpere i jernbeslagne træsko - toldembedsmænd. Lutter uniformerede folk.

Et Korsør som levede af sig selv og de rejsende. Og det har langt hen ad vejen fulgt os siden.

Tæt ved havnen ligger det gamle fæstningstårn - opført i Erik Glippings tid - omgivet af Chr. den 4s gamle magasinbygning. Ikke langt fra det gamle torv fra det 16.årh.

Vi kan tænke tilbage på mange hundrede års stolte traditioner som havneby, stabelstad og færgeby. Kendt af den ganske befolkning i hele Danmark. Passeret flere gange end de fleste kan huske. Kendetegnet ved, at ingen ved ret meget om Korsør. Den har været som en lukket bog - kun kendt af os, der har valgt at leve vores liv her.

Oehlenschlæger skrev i 1805 bl.a. om Korsør:

"Yderst på sjællandske kyst, når mod landet den vender sit øje,
smiler mod marken den tørt, munter og dansk jovial
Men når til vandet den ser, da blegner den søsyg, forvirret

Stranden urolig og vild aflokker bølgen en klang
Underlig blandede by, uagtet din svaghed og brusen
må jeg dog have dig kær, enten jeg vil eller ej."

Jeg er ikke i tvivl – jeg og mange andre, vi holder af Korsør. Vores hjem.

I 1785 skrev Johan Herman Wessel et digt, som har indledningen:

"Ved salig Rasmus Langeland
som ikke var poet, derfor måske ej prakker,
ved Storebælt og smakker
udmærkedes kun før
Korsør."

Et lidt drillende digt for at hylde vores berømte bysbarn, digteren Jens Baggesen.

Korsør var Færgebyen. Og glimtvis husker vi kun på den tid, ved bemærkninger som: Kan du huske engang på Arveprins Knud, mågerne, kaffen eller hvad der nu vil dukke op.

Vi har forskellige relationer til færgerne. Mange er - som jeg selv - barn af overfarten, barn af matrossamfundet, med en far der det meste af sit arbejdsliv sejlede her, og derfor stærkt påvirket af livet på færgerne, der altid har været en del af vores daglige liv. Og som ung både pølsemand på soldatertogene og siden hen i min studietid tjener og rengøringsmand på færgerne. Fredag eftermiddag hen på Færgegården på Strandvejen og få vagter på færgerne i weekenden.

Korsør har altid haft overfarter over Storebælt og i mere end 100 år dominerede DSB med sine jernbanefærger - siden suppleret med bilfærger. En overfart der voksede voldsomt op gennem 60erne, 70erne og 80erne.

Kendetegnet for Korsør by og dens havn har også været de øvrige statsinstitutioner. Fyr og Vagervæsenet - senere kaldet Farvandsvæsenet og i dag Søfartsstyrelsen, Telecom eller TeleDanmark som det kom til at hedde, Miljøskibene og Flåden.

Jeg kan ikke lade være med at citere et enkelt vers fra Oehlenschlægers Langelandsrejsen fra 1805. Han skriver:

"Her er altså den by, hvor Jens Baggesen fødtes, hvor liden?
Brøstfældig, sørgelig, mørk, komisk som stabelstad dog.
Bølgerne slå på dens bred, melodisk når vejret er stille.
Men kommer den svageste storm, bruser det grumset med slud.
Blæsten ryster dens inderste tømmer, bestandig den frygter
døden, og lever dog end, skønt kun et sørgeligt liv."

Disse dystre toner, præger meget af den litteratur der er skrevet tidligere. Men på trods heraf er det altid lykkedes Korsør at overleve, uanset hvilke slag vi har været udsat for. Og sådan vil det også gå i fremtiden.

Korsør adskilte sig dengang næppe fra så mange andre provinsbyer, men opnåede alligevel en helt speciel status i guldalder-tiden. Det kan vi først og fremmest takke Jens Baggesen for. Han blev født på fæstningen, hvor faderen var kornskriver. H. C. Andersen og Oehlenschläger har også i mange skrifter omtalt Korsør, både positivt og knap så smigrende - og ofte drillende.

Mange ved sikkert ikke, at Korsør er den provinsby som H. C. Andersen oftest besøgte eller passerede - og som han fik et helt specielt forhold til.

I en af sine rejsebeskrivelser siger han, at såvel Ringsted som Slagelse fremstår som ren dansk provinsialisme i skarp konkurrence med Korsør.

Her har han et noget bagtalende afsnit om Korsør, som han slutter med at beskrive ved: at muligt er det kun bagtalelse, jeg har det fra Slagelse, og nabobyer tale ikke godt om hinanden - nå - men det var jo for mere end 150 år siden – sådan er det vist ikke mere!

I 1840-erne var Korsør i vælten med et handelshus, der planlagde en jordomrejse med et nybygget barkskib. Det begejstrede H. C. Andersen i den grad, selvom planen blev opgivet, at han omtalte Korsør som et symbol på fremskridt. Byen havde åbnet sig ud mod den store verden. Ligesom han selv var åben for verden omkring sig.
Efter et tre dages ophold i Sorø - skriver H. C. Andersen herom - utåeligt - nej så hellere leve og dø i Korsør, der skyller dog havet op på de nøgne stene, der skingrer posthornet og folk er altid på vandring. Vandring er liv.

Færgelaugene blev ophævet ved lov ved jernbanens anlæggelse, og postvæsenet overtog hele overfarten indtil DSB indsatte de første rigtige jernbanefærger, der kunne medtage jernbanevogne i 1883.

Den gamle postgård blev afløst af det moderne Hotel Storebælt i renæssancestil umiddelbart ved siden af banegården og færgernes anløbsplads ved den nuværende Tårnborgvej, så de rejsende ikke behøvede at ulejlige sig ind i selve Korsør by.

De færreste er nok klar over, at netop Korsør blev for H. C. Andersen symbolet på hans bekendte motto, at rejse er at leve - eller som han også skrev: Vandring er liv.

'Et stykke perlesnor' beskriver, at jernbanen i Danmark strækker sig endnu kun fra København til Korsør. Den er et stykke perlesnor, dem Europa har en rigdom af, de kosteligste perler der nævnes, Paris, London, Wien, Neapel - dog mangen en udpeger ikke disse store stæder som sin skønneste perle, men derimod viser hen til en lille umærkelig stad, der er hjemmets hjem, der bor de kære, ja, tit er det kun en enkelt gård, et lille hus skjult mellem grønne hække, et punkt, der flyver hen idet banetoget jager forbi.

Og en af de 6 perler, der er på snoren fra København til Korsør - er Korsør.

Mit hjem, født på Engvej, vokset op i ”kærnehusene” på Lindealle – over for Skolen ved Noret, hvor min skolegang startede fra 1. til 5. klasse, inden den fortsatte på Mellem og Realskolen i Slottensgade til og med 2. real, hvor Slagelse Gymnasium kaldte.

En fransk filosof har engang udtalt: Lad enhver undersøge sine tanker, han vil altid finde dem optagne af fortiden eller af fremtiden!
Det er vel en meget almindelig form for virkelighedsflugt. Det der med at tale om de gode gamle dage - eller drømme om den fremtid, der kommer.

Det var da også med lidt blandede følelser, at jeg stod i vores gamle byrådssal på Korsør Rådhus og for sidste gang afviklede et byrådsmøde ved kommunesammenlægningen for 10 år siden - og som den allersidste borgmester i Korsørs historie. Med lidt historie om rådhuset - arkitekten – de smukke malerier og med minderne om næsten 200 byrådsmøder. Adskillige hundreder vielser. Kongeligt besøg. Statsmænds besøg. Honoreringer.

Jeg måtte erkende, at jeg var godt på vej til at blive fortid i Korsør - efter næsten 16 år på posten som Borgmester i Korsør. Det var mange år, ja uden at have tænkt over det, var jeg blevet den længst siddende Borgmester i Korsør. Til glæde for nogen og til irritation for andre. Anderledes kan det ikke være.

Fortiden. Historien. Og specielt Korsørs historie har optaget mig meget i min tid som Borgmester i Korsør. Mit lod har bl.a. været i de næsten 16 år på Rådhuset at holde utallige mange taler, skrive mange indlæg, forord til bøger, holde foredrag, tænke nye tanker om forandring af Korsør. At drømme om Korsør i en fjern fremtid. Det var utroligt spændende, og meget tidskrævende. Jeg har måttet sande med Peder Tabor: "I politik vinder man sjældent de sejre, man håber på. Til gengæld kan man være temmelig sikker på de nederlag, man frygter". Det er ikke få gange, at dette citat har vist sig særdeles brugbart.

Jeg har nu altid haft en rimelig pragmatisk tilgang til tingene, og er født med et optimistisk sind. Så jeg har for længst gjort Craig-citatet: "Det er politikernes opgave at glemme fortiden og koncentrere sig om fremtiden" - til mit.

Det er en meget spændende periode, skæbnen, borgerne og byrådet valgte at lade mig være Borgmester i Korsør. Jeg blev valgt ind i Korsør Byråd i 1988.

Det har været utroligt spændende. Fra det første spadestik i 1988 omkring den Faste Forbindelse til Sidste Sejltur med henholdsvis jernbanefærger og bilfærger, fra omdannelse af et meget stort baneareal til en utrolig Bypark med 43.000 træer og buske, fra at ryste årtiers gammelt støv af en "konservativ" kommune, der ikke brød sig om forandringer til en moderne veldrevet kommune, hvor forandringsviljen var stor.

Fra et sted hvor man ikke gjorde ophold - frivilligt, hvor man var vant til at høre bemærkninger som godt jeg ikke bor i Korsør, en støvet kedelig soveby med beskidte jernbanearealer, til et sted hvor mere end 100.000 gæster valgte at overnatte om året, hvor bosætningen var stærkt stigende, hvor der blev bygget boliger som aldrig før i historien, hvor mange syntes, at Korsør var blevet et dejligt sted, et blomstrende sted. Dette er ikke sket af sig selv. Grundlaget blev skabt op gennem firserne, før jeg kom til. En stærk strategisk planlægning og en systematik og vedholdenhed, som ikke mindst skyldes den daværende stads- og havneingeniør i Korsør. Et stærkt fundament for den udvikling vi kom til at se.

Jeg har tidligere sammenlignet Korsør med Den grimme Ælling der blev til en smuk hvid svane. Jeg er selvfølgelig lidt farvet i mine betragtninger, for Korsør er jo som nævnt min fødeby, ja mit hjem, hvor jeg altid har boet - som jeg kun kan holde af. Sagt med Oehlenschlägers ord i Langelandsrejsen fra 1805 og i overskriften.

"Underlige blandede By, uagtet din Svaghed og Brusen

maa jeg dog have dig kær, enten jeg vil eller ej."

Men frem til kommunesammenlægningen med Slagelse, Skælskør og Hashøj rankede Korsør ryggen og fremstod som en meget moderne kommune, med mål- og rammestyring, decentralisering, kontraktstyring, lønsumsstyring mv. For nogle måske lidt tekniske uforståelige ord, men sammenfattet var det resultatet at en administrativ organisation, der var meget flad og byggede på tillid til medarbejderne og ud fra en tro på, at de der arbejder med tingene i hverdagen, er de bedste til at udfylde de rammer, man politisk vedtager. Dette kombineret med en sund fornuft-indstilling om at følge en række udgiftstunge områder meget tæt, førte frem til, at Korsør for 10 år siden fremstod som en meget forandringsparat kommune.

Medarbejderne blev igen og igen udsat for forandringer. Politikerne var igen og igen meget lydhøre og forandringsparate.

Så når jeg dengang stod i en situation "med blandede følelser", så var det selvfølgelig det triste og sørgmodige "at om lidt er det hele slut" og samtidig det, at vi i Korsør kunne se os selv i øjnene i spejlet og være stolte over det, vi bidrog med til det nye fællesskab. Det er politikernes opgave at se fremad, se muligheder, drømme om et nyt samfund. Og mulighederne (og udfordringerne) er større i en storkommune end i en lille kommune.

Jeg har altid troet på, at Korsør fortsat vil udvikle sin egen identitet, også i Slagelse Storkommune. Jeg tror stadig på, at Korsør vil blive et meget eftertragtet bosætningssted i Slagelse Storkommune. Her vil skabes nye spændende botilbud på vand, ved vand og centralt bymæssigt. Nye høje bygninger vil rejse sig i Halskov Færgehavn og andre steder og være med at skabe en skyline i Korsør - set ude fra Bæltet.

Almindelige turister vil strømme til efterhånden som vi i Slagelse Storkommune får skabt turistattraktioner som udbygningen af Trelleborg og udviklet vores kystturisme.

Korsør Havn vil fortsat eksistere i mange år som en aktiv erhvervshavn - med de fysiske begrænsninger, der ligger her. Og er jo samtidig en turistattraktion, da havn og by er totalt integreret i hinanden. Store skibe sejler ind midt i byen, broen går op og skaber et pusterum i en hektisk dag, aktive kraner flytter rundt på gods, der losses og lastes. Det ses ikke mange steder.

Den historiske bykerne med det gamle fæstningsanlæg og Tårnet vil også i fremtiden være et aktiv for Korsør, såvel som Kongegården med Isensteinsamlingen gradvist vil udvikle sig til en international attraktion. Og lur mig om ikke også Jens Baggesen vil få en renæssance som forfatter og skabe mere fokus på Korsør.

Detailhandelsmæssigt vil Korsør udvikle sin eget særkende med hyggelige og rare livsstilsbutikker. Med oplevelsesmuligheder, hygge, cafeer, den gode historie, afslapning.

Korsør vil også i fremtiden være præget af de "uniformerede". Hvor det i fortiden var DSB personale og toldere, vil det i fremtiden være af Flådens folk. Korsør Flådestation vil fortsat bestå og fortsat udvikle sig. Nye store skibe vil komme til og Flåden vil på mange måder fortsat sætte sit præg på byen og være med til at skabe vækst og udvikling.

I forhold til det regionale erhvervsområde i Vemmelev vil vi nu snart opleve, at de længe ventede og savnede østvendte ramper vil blive etableret. I det hele taget vil der ske nytænkning inden for den erhvervsmæssige udvikling og også i fremtiden vil vi opleve, at mange accepterer en daglig pendling eller andre måder at arbejde på.

Som mangeårig politiker i Korsør og de sidste 10 år i Slagelse har jeg altid haft en stærk tro på, at Korsør også i fremtiden vil være et dejligt sted at bo og besøge.

Korsørs historie er præget af forandringer.

Lad os i fællesskab tænke på Piet Heins Gruk:

"Hvis du ængster

Tiden bort,

Gør du livet

tomt og kort.

Hvis du glæder dig

Ved mangt,

Gør du nuet

Rigt og langt"
 

Og så skal vi fortsætte med at drømme. For det nytter noget.

At have drømme. At føre drømme ud i livet.

At være villige til at skabe risikovillig kapital til noget der måske ikke umiddelbart kan måles - men som har et mere langsigtet mål.
 

Til de af Jer der bekymret tænker på fremtiden skal jeg blot erindre om Hemingways ret så præcise forudsigelse herom:

"Det særeste ved fremtiden er, at den til sin tid formentligt vil blive kaldt de gode gamle dage"

Det er jo ganske rart at erindre sig om.

Og godt nok er vi mennesker forskellige. Og har forskellige holdninger til tilværelsen.

Men et har vi fælles.

Drømmen om at præge udviklingen til gavn for vort samfund, for vores børn og børnebørn.

At huske på, at politik ikke er at ødelægge spillet for hinanden, men at opnå resultater i fællesskab.

Det gøres bedst ved åbenhed, lydhørhed og villighed til inddragelse.
 

Min drøm er, at vi i fællesskab skaber et godt fundament for en blomstrende kommune, som borgerne er stolte af at bo i, og som andre drømmer om at flytte til.
 

Af Flemming Erichsen
 

 

Om Flemming Erichsen:

Flemming Erichsen har arbejdet som lærer og skoleleder i Korsør frem til 1991, hvorefter han var borgmester i Korsør frem til 2007. Han har desuden været havnechef i Korsør, Skælskør, Agersø, Omø og Stigsnæs Færgehavn. Ligeledes har han været rederichef for Agersø Omø færgerne. Han har siddet som byrådsmedlem i Korsør fra 1988 og fra 2007 og til i dag i Slagelse Byråd.

 

 

Tags