Få biblioteket på besøg

15.05.13
Du kan finde biblioteket i byen og på nettet, og nu bliver det også muligt at få en bibliotekar helt hjem i stuen!

Du kan finde biblioteket i byen og på nettet, og nu bliver det også muligt at få en bibliotekar helt hjem i stuen!
 
Slagelse Bibliotekerne giver i år alle mulighed for at få besøg af biblioteket. Er der noget du gerne vil vide om nye bøger, bibliotekstilbud på nettet, nye titler om slægtsforskning, nye gadgets, oplæsning i børnehaver eller noget helt sjette? Har du brug for hjælp til at finde rundt på Borger.dk eller til at starte en læsekreds?
 
Hvis du kan samle 7-10 mennesker, kan finde plads til os enten hjemme, i sportsklubben, forsamlingshuset, børnehaven, aktivitetscentret eller lignende, så har du mulighed for at få besøg af os.
 
Har du lyst til et besøg og har du en ide, så skriv til os og vi ser om vi kan opfylde ønsket. Vi kan opfylde mange ønsker, og vi kan næsten alt – men desværre ikke helt!
 
Udfyld formularen HER og så vender vi snarest tilbage.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.