Bogæderne 2013-2014

09.09.13
Så åbnes der for tilmeldingen til en ny sæson Bogæderne.

Hvis du elsker gode bøger, kan lide at diskutere, hvad du læser og går i fjerde, femte eller sjette klasse, så skal du seriøst overveje at blive optaget blandt ”Byens Bedste Bogædere”.

”Byens Bedste Bogædere” består af tre klubber. Én på Korsør Bibliotek, én på Skælskør Bibliotek og én på Slagelse Bibliotek.

Vi mødes i klubberne cirka hver tredje uge og læser til hvert møde en bog indenfor en bestemt genre. Det kan være bøger om det sjove, det triste, sport, gys og gru, venskaber, problemer, fantasy, krig og meget meget mere.

Møderne i klubberne består af en skøn blanding af bogsnak, quiz, guf og masser af hygge.

Hvis du har lyst til at være med skal du blot gå ind på dit nærmeste bibliotek og bede om at få en indmeldelsesblanket. Tilmeldingen starter mandag den 9. september og lukker mandag den 30. september. Skulle du høre om læseklubben fra en af dine venner efter denne frist, og synes du, det lyder som en fed ide, må du meget gerne hive fat i bibliotekets personale og høre om de kan finde plads til en mere i klubben.

Vi mødes første gang på følgende datoer:

Klub Slagelse tirsdag den 1. oktober
Klub Korsør onsdag den 2. oktober
Klub Skælskør torsdag den 3. oktober

For at deltage skal du være tilmeldt og du kan tilmelde dig ved at klikke på den klub du vil være med i blandt klubberne ovenover.

Vi holder ti møder i løbet af sæsonen. Derudover planlægger vi en helt særlig og ekstraordinær julebogæderbegivenhed. Til foråret holder vi en forfatteraften, hvor der bliver mulighed for at møde en forfatter og høre om hans/hendes arbejde og bøger. I slutningen af sæsonen mødes vi til en quiz med de andre klubber, hvor du og de andre bogædere bliver udfordret på jeres viden om litteratur, musik, film, sport og meget mere.