McCaffe
McCaffe

Poesiens dag

15.03.22
Siden 1999 fejrer man i hele verden hver 21. marts Poesiens Dag. Det gør vi naturligvis også på Slagelse Bibliotekerne – og i år på en hel særlig måde! Vi har en poesi-maskine stående på Slagelse Bibliotek hele marts måned, hvor alle er velkomne til at komme og lege med ord og lave deres egen poesi.

Desuden får vi nemlig besøg af rapperen MC Caffe, der vil lave freestyle rap-workshops med 6. og 7. klasses elever d. 21. marts på Slagelse Bibliotek og d. 22. marts på Korsør Bibliotek. Efterfølgende bliver elevernes raps - som kommer til at tage udgangspunkt i, hvor de bor - udstillet på begge biblioteker. Kom derfor endelig forbi og dyk ned i poesiens verden.

Hvis nogen undrer sig over, hvad rap er, så står det for Rhythm and poetry – eller rytme og poesi.

Men hvad er poesi i grunden for en størrelse? Og hvad vil det sige, at udtrykke sig lyrisk? Vi har måske alle sammen, en fornemmelse af hvad det er, men det kan være svært at sætte ord på.

Så lad os prøve at gøre det her… Lyrik, poesi og digtning betyder faktisk det samme! Det er en litterær genre, hvor digteren ofte med få ord, prøver at beskrive store og komplekse fænomener, som f.eks. følelser, en stemning, et øjebliksbillede eller en selverkendelse. Poesi er derfor altid subjektiv – set fra digterens perspektiv.

Ofte er sproget i poesi meget billedligt, med mange symboler og metaforer. Layoutet af et digt er også tit med til at understøtte det billedlige i sproget; med små og store bogstaver, fed skift, kursiv eller blandede skrifttyper. Anderledes tegnsætning og intentionelle eller umiddelbart ulogiske linjeopdelinger.

At for

Stå et dig

T er ikke altid

Lige

til

Oprindeligt var poesi noget man fremførte til musik – og ordet lyrik, stammer fra det græske ord ’lyra’, som var det strengeinstrument man ofte brugte som akkompagnement til digtfremførelsen. 

Poesi er stadig ofte meget rytmisk i sin form og det er derfor bedst at høre poesi læst højt, så man kan fornemme tempoet og rytmen i teksten. Så egentlig er al poesi rap!

Biblioteket anbefaler
GennemseGennemse
  • Bog

Yahya Hassan 2 : digte

Af Yahya Hassan (f. 1995) (2019)
Digte. Yahya Hassan fortsætter stilen fra sin banebrydende debut og tager livtag med berømmelsen, den udsatte positio...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

En særlig del af naturen : læsninger af 20 danske digte

Af Erik Skyum-Nielsen (2021)
En tour de force ind i naturlyrikken og dansk lyrik, når den er bedst. Med tyve læsninger af digte skrevet fra 1600-t...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Sommerfugledalen : et requiem

Af Inger Christensen (f. 1935) (2008)
Digt, som i sonetkransens stramme og krævende form spænder barndommens natur op mod dødens uafvendelighed
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Pigesind : Kvindesind

Af Tove Ditlevsen (2021)
Debutdigte om den unge kvindes angst for at miste sin elskede og den senere samling om den modne kvindes resignation ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Krigere uden Våben : Digte

Af Morten Nielsen (f. 1922) (2015)
22 digte der kredser om livets store spørgsmål, anden verdenskrig og særligt krigens indvirkning på de unge
Læs mere