
Læsehjælp fra Læsehunde
Hvad er en læsehund?
For en del børn kan det være stressende at læse i klassen eller for forældrene, da de ”hakker” lidt i det under oplæsningen. Børnene føler at de skal præstere og hvis det ikke går godt, så bliver de set ned på af de andre børn.
For de børn kan læsehunde være en stor hjælp. Læsehunden er nemlig bare med på sidelinien med et kærligt slik og aldrig kommer der en negativ kommentar, hvis læsningen går langsomt eller stammende. Det er den form for kærlige opmærksomhed som børn kan få gavn af, når de øver læsningens svære kunst.
Et læseforløb varer som oftest seks uger og henvender sig til børn fra 1. – 5. klasse, som har knækket læsekoden, men har ved svært læsningen – eller som mangler motivation til at læse.
Diana - læsehund i Skælskør
Diana er en utrolig rolig, glad, kærlig og meget varm(!) Spansk Galgo/Mynde, som nyder at være i selskab med både børn og bøger. Hun elsker at besøge Skælskør Bibliotek og har den fineste næse for en god historie - især hvis den bliver læst op af en barnekammerat i hyggekrogen. Diana har tidligere løbet stærkt efter harer i Spanien.
Diana's fører hedder Anette, som deler hendes levende interesse for både bøgernes univers samt børns trivsel og velvære. Anette har tidligere arbejdet med bl.a. pilates i udlandet og på Julemærkehjem i Danmark.
Sammen står de to klar til at give børn med læseudfordringer en super rar, afslappende og samtidig motiverende læseoplevelse i Skælskør Biblioteks forunderlige verden.
Kender du et barn, som har lyst til at læse sammen med Diana, er du velkommen til at kontakte sjaelland@laesehunde.dk
Du kan læse mere om et læseforløb og hvordan det foregår i artiklen fra Sjællandske
Læs mere om læsehunde på foreningens hjemmeside.