Børnevalg 2022

11.10.22
Fra den 15. oktober og frem til den 1. november kan børnene gå til stemmeboksene på børnebibliotekerne i Slagelse Kommune og vælge, hvem der skal vinde årets Børnevalg.

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge engagerer sig generelt ikke særlig meget i den offentlige debat.

De danske folkebiblioteker holder derfor Børnevalg, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på.

De danske folkebiblioteker ser frem til at få besøg af en masse læseglade og valg-nysgerrige børn og vil frem til folketingsvalget sætte alle sejl til for at give vores yngste borgere en smagsprøve på det der valg, som alle voksne nu for alvor begynder at tale om.

Årets kandidater
Som altid er der spændende kandidater på valg fra litteraturens verden og de opstiller selvfølgelig med hver deres slogan. 

Betty: Ja til hemmeligheder
Cirkeline: Ja til hjælpsomhed
Eddie: Ja til selv at bestemme
Mimbo Jimbo: Ja til mere fantasi
Nomerne: Ja til at passe på hinanden
Nordlys: Ja til at have superkræfter
Troldeliv: Ja til at gå sine egne veje
Star Girl: Ja til at følge sine drømme
Villads fra Valby: Ja til mere leg i naturen
Vitello: Ja til at redde verden

Ja, det er endnu en gang et stærkt felt af kandidater, der stiller op! Så nu er det op til dig at komme forbi dit bibliotek og afgive din stemme. Du er nemlig med til at bestemme, hvem der skal vinde Børnevalg 2022. 

Skulle der være en kandidat du ikke kender, kan du finde bøgerne om dem på biblioteket - og vi har samlet en liste nedenfor, så let kan finde bøgerne.

En landsdækkende succes
Det er 4. gang, der afholdes børnevalg på bibliotekerne. Ved børnevalget i 2017 deltog over 15.000 børn, og her vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer på valgsproget om ”Ja til slik”. I 2019 vandt Carla og ”Vildheks” ved valget, hvor flere end 17.000 børn og størstedelen af landets kommuner deltog, og i 2021 vandt Ternet Ninja, og ca. 16.000 børn stemte på landets Biblioteker.

Børnevalg 2022 er igen arrangeret af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets øvrige biblioteker.

Årets kandidater
GennemseGennemse
  • Billedbog

Den store bog om Cirkeline

Af Hanne Hastrup (2012)
Billedbog. Cirkeline bliver til, vågner en morgen, drømmer om natten, tæller til ti sammen med musene Ingolf og Frede...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Betty har en hemmelighed

Af Alberte Winding, Rasmus Bregnhøi (2013)
Billedbog. Betty har en hemmelighed. Hun har fået en kæreste, men hun ved ikke helt, hvad man bruger en kæreste til? ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Eddie går hjem fra børnehave

Af Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen (2022)
Eddie keder sig i børnehaven og beslutter sig for at gå hjem selv. Det må han nok gerne, selvom han ikke lige har tal...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Mimbo Jimbo

Af Jakob Martin Strid (2010)
Billedbog. Elefanten Mimbo Jimbo bygger en helikopter og inviterer vennen, flodhesten Mumbo Jumbo med på en flyvetur ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Den magiske nom

Af Jan Kjær (f. 1971) (2013)
Billedbog. Menza keder sig og driller de andre Nomer, men så giver troldmanden ham en vidunderlig gave, fantasien
Læs mere
GennemseGennemse
  • Tegneserie

Nordlys - rejsen til Jotundalen

Af Malin Falch (2020)
Gennem en portal af nordlys rejser pigen Sonja til en anden verden med trolde, talende dyr og legender om vikinger. T...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Troldeliv : julekalenderbogen

Af Sissel Bøe (2018)
Julekalenderhistorie i 26 kapitler. Vil det lykkes Nisse Nik med hjælp fra troldeungerne Pajko og Paja at få den nye ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Star Girl - koncert eller kirsebær

Af Nicole Boyle Rødtnes (2017)
Nanna er inviteret til fest hos sin bedste veninde Luna. Gæsterne skal være klædt ud som frugter. Nanna og Luna vil v...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Villads fra Valby (Udgave uden cd)

Af Anne Sofie Hammer (f. 1972-02-05) (2010)
Villads er rigtig god til at lege. Det er de voksne bare ikke helt enige i. Især ikke når Villads laver vulkaner, ell...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Vitello vil have en far

Af Kim Fupz Aakeson (2008)
Billedbog. Vitello ser slet ikke sin far. Han er en sjuft, siger mor. Det er irriterende aldrig at se ham, synes Vite...
Læs mere