Fabeldyr

Dr. Gyldenstierne anbefaler: Fantastiske universer

Af Anonym (ikke efterprøvet)
16.07.21
Dr. Severin Eusebius Gyldenstierne har i Sommeravisen 2021 rapporteret om sine fantastiske og fantasifulde feltstudier i magiske verdener.

Vil du på flere opdagelser og møde flere overnaturlige skabninger, så skal du læse bøger i fantasy-genren. Dr. Gyldenstierne anbefaler her et par forskellige universer, du kan gå på opdagelse i.

Narnia-universet

Narnia-fortællingerne er historien om eventyrlandet Narnia, som er fyldt med trolddom, magi og mystiske væsener. Der er 7 bøger i serien, så der er mange timers god underholdning. Her nedenfor kan du se den første bog i serien.

Vil du vide mere om Narnia, kan du også kaste dig over Narnialogien som handler om hele det eventyrlige univers.

Spiderwick-fortællingerne

Da de tre børn Jared, Simon og Mallory flytter ind i et gammelt mystisk hus finder de en gammel efterladt felthåndbog, og snart bliver de hvirvlet ind i en overnaturlig verden med alfer og onde troldmænd. Der er 5 bøger i denne fantastiske serie, og kan du ikke få nok, så kan du jo også studere felthåndbogen eller lære hvordan man anskaffer og passer en alf.
 

Doktor Proktors univers

Doktor Proktor er ikke en almindelig læge, men derimod en skør professor. Tag med børnene Bulle og Lise og oplev Doktor Proktors skøre univers fuld af skæg og ballade og dyr som måske slet ikke findes…eller gør de? 
 

Fantastiske skabninger og hvor de findes

Rejs med en tur i troldmanden og magizoologen Newt Scamanders kuffert. Her kan du møde nogle af de fantastiske skabninger og bæster fra Harry Potter-universet. Bøgerne er også filmatiseret, så du kan også komme med en tur bag kulisserne i bøgerne bag om filmene.
 

Kongeriget Avantia

En ond troldmand har kastet en forbandelse over kongeriget Avantia. Tag med drengen Tom og se om I kan befri landet fra onde drager. Der er 42 bind på dansk i serien Monsterjagten, kan du nå at læse dem alle i din sommerferie?
 

Spirit Animals

I verden Erda kan nogle mennesker påkalde sig totemdyr og få del i deres kræfter. Rejs med til Erda i serien om Spirit Animals. Serien Totemdyrenes saga er på 11 bøger, så der er bøger nok til hele sommerferien.
 

Det gyldne kompas

Panserbjørne, flyvende hekse og masser af mystik venter 11-årige forældreløse Lyra, da en masse børn pludselig forsvinder. Svaret på mysteriet om børnene og Lyras forældre findes måske højt mod nord i en parallelverden, der ligner vores. Drag med Lyra og Det gyldne kompas på en spændende og farefuld rejse.  
 

Minimoysernes verden

Hvad er en Minimoys egentlig og hvor lever de? Lav dine egne feltstudier af Minimoyserne, når du drager med 10-årige Arthur ud på fantasifulde rejser til Minimoysernes land. Der er fire bøger i denne fantastiske serie. Kan du slet ikke få nok, så kan du jo slutte af med at se filmen på Filmstriben.dk
 

Det gamle grækenland

Du er helten. I jagten på det gyldne skind møder du nogle af de gamle græske sagndyr som havuhyrer, kentaurer og minotaurer.