0.-2.kl: Biblioteksbesøg – en introduktion til bøger og læsning
Giv eleverne en inspirerende introduktion til biblioteket. Klassen bliver vist rundt og får kendskab til forskellige materialer – herunder letlæsningsbøger og fagbøger – så eleverne får redskaber til selv at finde bøger, der passer til deres niveau og interesser.
Af Gunver Olsson
Under besøget læser vi højt for eleverne og skaber en fælles læseoplevelse, der understøtter både sprogforståelse og læselyst. Der er desuden mulighed for at få oprettet lånerkort, så eleverne kan komme i gang med at låne bøger med det samme.
Praktisk information:
Varighed: ca. 45 minutter (+ tid til oprettelse af lånerkort)
Én klasse pr. besøg
Afholdes på Korsør, Skælskør eller Slagelse Bibliotek
Kan bookes fra september til juni
Hvorfor fokus på biblioteket?
Med et biblioteksbesøg understøtter I elevernes læseudvikling og giver dem viden om hvordan de kan bruge biblioteket.