Biblioteksvært til Skælskør Bibliotek

Har du lyst til et alsidigt aftenarbejde (for eksempel studiejob/ bijob), hvor du møder mange forskellige borgere? Er du imødekommende og åben? Så er det måske lige dig, vi har brug for.

Skælskør Bibliotek er Slagelse Kommunens eneste åbne bibliotek, hvor der hele ugen er åbent i tidsrummet 7.00 - 21.00. Onsdage samt weekenderne er uden bemanding, mens der mandag, tirsdag, torsdag og fredag er personale i dagtimerne. På sigt åbner Slagelse Bibliotek også med selvbetjent bibliotek, hvor der også vil være mulighed for at få vagter.

 Slagelse Biblioteker og Borgerservice har en ledig stilling som biblioteksvært over 18 år til besættelse hurtigst muligt på Skælskør Bibliotek i tidsrummet kl. 16.00 - 21.00 alle dage i den selvbetjente åbningstid. Fredag til søndag er vagterne kl. 15.00 - 18.00. Vagterne fordeles på flere biblioteksværter i det nævnte tidsrum med en gennemsnitlig arbejdstid på syv til ti timer pr. uge pr. biblioteksvært.

 Biblioteksværten er først og fremmest vært, og du skal understøtte det gode værtskab om aftenen i bibliotekets selvbetjente åbningstid. Du møder bibliotekets gæster i øjenhøjde, samtidig med at du løser forskellige praktiske opgaver.

 Du er en moden, solid og tillidsvækkende person, og du har det godt med at være alene på arbejde om aftenen. Du er god til at tale med alle slags mennesker, da mangfoldigheden på biblioteket er stor. Der kommer blandt andet en del børn og unge om aftenen, som du skal have lyst til at forholde dig til. 

Vi forventer, at du

  • er vært i øjenhøjde hvor venlighed, imødekommenhed, interesse og hjælpsomhed er grundlæggende
  • er rolig og solid
  • har en god dømmekraft og en god portion sund fornuft
  • har en naturlig autoritet
  • kan skabe et biblioteksrum, hvor der er trygt at komme.

Opgaverne inkluderer blandt andet

  • lettere oprydning i biblioteket
  • opfyldning af papir, bonruller, kaffe, pjecer med mere
  • betjening samt sikring driften i afleveringsautomaten
  • sortering, opsætning og fremfinding af materialer
  • øvrige opgaver, som aftales ad hoc

Vi kan tilbyde dig

  • et job med mange facetter og opgaver, hvor du møder mange slags mennesker
  • at vi vil forestå en grundig oplæring, hvor vi introducerer dig til alle opgaverne i jobbet.

Ansættelsesdato er hurtigst muligt og efter aftale.
Børneattest indhentes. 

Flere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte •afdelingsleder Sanne Kjerstein Madsen på mail susma@slagelse.dk.

Frist for ansøgning
9. juli 2020. Der kan kun søges via Slagelse Kommunes jobportal.
Samtaler afholdes 14. juli 2020 fra kl. 15.00.