Bliv frivillig

Elsker du også brætspil? Har du lyst til give lysten til brætspil videre? Så kan du blive frivillig på SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL.

SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL kan ikke realiseres uden alle vores fantastiske frivillige spilguider! Og i takt med at spilmessen vokser, har vi også brug for stadig flere frivillige. 

Som frivillig spilguide vælger du (næsten) selv, hvilket brætspil du gerne vil fremvise. Undervejs bliver du en del af en fælles tråd på Messenger, hvor alle praktiske informationer deles. Hvis ikke du bruger Messenger, finder vi en løsning. 

Vi har også brug for pålidelige hænder og smilende ansigter, der kan hjælpe til behind-the-scenes.
 

Hvad får man får det?

Som frivillig er der gratis forplejning hele dagen. Der er et adskilt VIP-lokale, hvor du kan spise i fred og ro - her vil der også være et lille udvalg af snacks i løbet af dagen. Der er sodavand, vand, kaffe og the hele dagen til frivillige (desværre ikke til deres gæster). Herudover modtager alle frivillige en goodiebag. Denne plejer at være meget populær.
 

Send din ansøgning

Skriv en kort, motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, din baggrund og interesse for brætspil. Du skal også vedhæfte et vellignende foto af dig selv. 

Hvis du vil være spilguide, skal du inkludere en liste med 3-4 brætspil, som du kan lære besøgende op i. For hvert spil skal du anføre:

  • målgruppe (alder) for spillet
  • hvor lang tid det ca. tager at spille
  • hvor mange spillere der kan være med.

Begge typer ansøgning sendes til spil@slagelse.dk