EN SOM mig – film der på forskellig vis handler om ensomhed

20.04.15
På Filmstriben er der samlet en stribe af film, der alle giver forskellige bud på hvad ensomhed er og kan være.

I april og maj går Slagelse Bibliotekerne sammen med 25 andre biblioteker og DR om at sætte fokus på ensomhed.

På Filmstriben er der samlet en stribe af film, der alle giver forskellige bud på hvad ensomhed er og kan være. Der er film for børn og for voksne, kortfilm og spillefilm, så måske er der også en der fanger dit øje.

På Slagelse Bibliotekerne er der også fokus på ensomhed via udstillinger, teater og foredrag, hvor der gives nuancerede bud på, hvad ensomhed er, på hvorfor ensomhed er tabu, hvad ensomhed betyder i forskellige livsafsnit, og på hvordan man kan finde vej mod nye fællesskaber.

Se listen over film på Filmstriben. Du kan streame dem på computer, tablet eller fjernsyn. For at benytte tilbuddet skal du være oprettet som låner på Slagelse Bibliotekerne.  

Du kan ligeledes se film på Filmcentralen, hvor det ikke kræver du er låner på Slagelse Bibliotekerne.

Tags