Biblioteksklubbens julekulturtur 2026
- Tid
- 08:30 - 19:30
- Sted
- Bustur til Nationalmuseet og julemarked
Tags
Jul 2026Nationalmuseet er et kæmpe museum med et hav af spændende udstillinger udover den store, faste samling. Her kan bruges flere dage, hvis man skal nå i dybden med det hele.
På julemarkedet kan du gå på opdagelse mellem julepyntede boder og nyde duften af julens søde og krydrede fristelser, mens lysene skaber julestemning på de gamle torve ved Strøget. Markedet byder på klassisk dansk julehygge med julevarer, varme drikke og forskellige smagsoplevelser. Midt på Nytorv ligger desuden en skøjtebane, hvor alle kan tage en tur på isen. Der er gratis udlån af skøjter, hvis det skulle friste.
Program:
8.30: Afgang Vestergade foran Skælskør Bibliotek
8.55: Afgang busholdepladsen v. Korsør Bibliotek
9.15: Ankomst Slagelse, Rosengården, hvor der serveres croissant, kaffe og te.
9.30: Afgang fra Slagelse
Ca. 11.00: Ankomst til Nationalmuseet og rundvisning, hvorefter turen går videre til Julemarked.
Afhentning kl. 17.00 tæt på julemarkedet.
Der er 'fri leg' efter rundvisningen på Nationalmuseet, hvilket betyder, at du selv kan vælge, om du vil udforske museet i kortere eller længere tid. Der er godt 500 meter at gå til julemarkedet.
Vi forventer at være tilbage i Slagelse 18.30, Skælskør 18.55 og Korsør 19.15.
Frokost
Du kan medbringe din egen madpakke + drikkelse, som kan spises på museet, eller du kan spise på Nationalmuseets gode café eller et andet sted på ruten.
Pris og billet
Prisen er 450 kroner pr. person
Ved køb skal du vælge billet afhængigt af hvilken by du stiger på i.
Prisen er for transport t/r, entré, rundvisning og let forplejning om morgenen.
Tilmeldingsfristen er tirsdag den 1. december kl. 12.00.
Vi sender en reminder på mail en uges tid før turen.
Billetter refunderes ikke, men de kan sælges videre. Dog skal du give besked om evt. ny mail.
Vi glæder os rigtig meget til en hyggelig og inspirerende dag på julekulturturen sammen med dig.