Når mørket falder over Slagelse, og årets lys svinder ind, åbner natten sig. Ved Samhain er sløret mellem de levendes verden og de dødes rige tyndest – og det, der ellers holdes skjult, begynder at røre på sig…
Tags
Efterår 2026Sted
Biblioteket SlagelseIndenfor på biblioteket finder du oplevelser for de mindre børn. De kan fare vild i en uhyggelig labyrint, skabe deres egne uhyggelige krea-værker og lade sig forvandle med ansigtsmaling til nattens væsner.
Uden for i bibliotekshaven er mørket dybere. Her er kræfter sluppet løs, som ikke lader sig tæmme. Jorden husker de døde, og i skyggerne mellem træerne bevæger noget sig langsomt tættere på.
Tør du træde ind i vores udendørs rædselslabyrint? I de snævre gange og skjulte kroge lurer de fortabte, de besatte – og noget ældre, noget mere uudsigeligt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften, hvor grænser opløses, og det okkulte får lov at vågne.