Glæd dig til et par timer fyldt med datidens dannelse og danse, når Anne-Marie Sjørman og Danske Empire Dansere inviterer til et levende foredrag om perioden 1780–1820 i Danmark og Europa. Træd ind i stemningen fra en tid med elegante kjoler, høje taljer, galante herrer og skøn musik.
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 40 DKK
- Sted
- Korsør Kulturhus
- I samarbejde med
- Korsør Kulturhus
Danske Empire Dansere fortæller og viser danse, der var moderne i tiden – de populære longways, cotillons og quadriller. Musikken og dansen hørte uløseligt sammen, og derfor dykker vi også ned i tidens toner og nogle af de mange spændende historiske kilder, der er bevaret – både danske og udenlandske. Blandt de danske finder vi de fine node- og dansebøger fra Reventlow-familien og hofmarskal Johan von Bülow.
Aftenen giver jer et levende indblik i, hvordan et bal foregik: Hvem deltog? Hvor blev de holdt? Og hvordan var man korrekt klædt – til bal og i dagligdagen?