Dagtilbud 0-6 år
Biblioteket tilbyder læringsforløb til kommunens dagtilbud.
Vi tilbyder blandt andet rundvisning, højtlæsning og Bogvogter-kurser. I kan læse mere om de forskellige tilbud i menuen herunder. Her kan der findes prorgram for forår, efterår samt tilbud til dagplejere.
Biblioteket ønsker at understøtte børnehavernes pædagogiske læringsplaner for før-skole gruppen. I den forbindelse har vi udviklet forskellige forløb. I kan læse mere om dem nedenfor.
Fokuspunkter fra læreplanen:
- Kommunikation og sprog: styrke barnets sprog igennem leg og samarbejde.
- Alsidig personlig og social udvikling: Skabe relationer i gruppen og fokus på fællesskab.
Hvis der er et tilbud I savner, så er I mere end velkomne til at kontakte os, så vi kan snakke sammen om udvikling af tilbud. Kontakt rettes på mail til Børnebiblioteket (bornebib@slagelse.dk).
Børnehaver og vuggestuer - Forår 2026
Velkommen til Slagelse Bibliotekernes efterårsprogram for børnehaver og vuggestuer. Lige herunder kan I hente vores program og se de mange gode tilbud vi har udviklet til jer.
Tilmelding åbnes for langt det meste den 15. januar kl. 10.00. Under det enkelte tilbud kan I se de udbudte datoer samt bestille billet.
Højtlæsning i januar for børnehaven
I januar inviterer vi ind til højtlæsning på de tre biblioteker. Det varer en lille halv time og er henvendt til børnehaven.
Der er to tidspunkter på de forskellige dage og du kan vælge hus og sted nedenfor - og I er selvfølgelig meget velkomne til at blive på biblioteket bagefter og spise frokost.
Hver billet gælder for en stue (ca. 20 børn eller færre) samt deres voksne.
Sansedag for 1-3 årige: Hov, hørte du det?
Vær med når vi inviterer til en sansebaseret formiddag, hvor børnene skal være aktive og møde naturen på deres præmisser.
Dagen tager udgangspunkt i dyrene fra Hov, hørte du det? Vi er der fra kl. 9-11, så i kan komme når det passer ind i jeres program.
Det er gratis at deltage, men alle børn skal have billet (voksne skal ikke have billet).
Se datoer og steder samt book billet lige herunder:
Book billetter til Hov, hørte du det?
Dagpleje: Kom og leg
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Det er kun børn, der skal have billet.
Vi mødes i alle huse kl. 9.30 og er sammen om sange, historier og hygge i cirka 30 minutter.
Korsør:
5. februar
5. marts
9. april
4. juni
Tilmelding sker her til alle datoer (nyt vindue)
Skælskør:
4. februar
4. marts
10. april
3. juni
Tilmelding sker her til alle datoer (nyt vindue)
Slagelse:
3. februar
3. marts
17. april
10. juni
Tilmelding sker her til alle datoer (nyt vindue)
Børnehave: Rim og leg med 'De grusomme'
Vi læser bogen, De grusomme af Julia Donaldson og snakker om svære ord som genfærd, fro, bylt, vorter, galning, selvfed. Bagefter leger vi to rimlege: En hvor børnene genkender deres eget rimord og en hvor de skal finde deres rimmakker og matche rimord.
Målgruppe: 5-6 årige og der er plads til en børnehavegruppe maks 25 børn pr. dato.
Se datoer og book billet (nyt vindue)
I forbindelse med booking skal du vælge hvilket bibliotek du ønsker forløbet skal finde sted på. Der skal kun bookes 1 billet til hele børnegruppen (1 billet=maks 25 børn samt voksne).
Før besøget: Hvis I ønsker det, pakker vi gerne en emnekasse med bøger om emnet: Rim og remser.
Efter besøget: Vi giver jer inspiration med hjem til sjove aktiviteter I kan lave om emnet, så I kan arbejde videre i børnehaven efter besøget.
Børnehave: Muldvarpen, der ville vide...
Målgruppe: 3-6 årige og der er plads til en børnehavegruppe maks 25 børn pr. dato.
Se datoer og book billet (nyt vindue)
I forbindelse med booking skal du vælge hvilket bibliotek du ønsker forløbet skal finde sted på. Der skal kun bookes 1 billet til hele børnegruppen (1 billet=maks 25 børn samt voksne).
Før besøget: Hvis I ønsker det, pakker vi gerne en emnekasse med bøger om emnet: Rim og remser.
Efter besøget: Vi giver jer inspiration med hjem til sjove aktiviteter I kan lave om emnet, så I kan arbejde videre i børnehaven efter besøget.
Vuggestue: Biblioteket elsker farver
Vær med til en hyggelig formiddag, når biblioteket leger og udforsker farver på børnenes præmisser. Børnene skal både høre en historie om farver, sanse farver, synge om farver og vi leger sjove farveaktiviteter med børnene.
Max 20 børn til et forløb. Der skal kun bookes 1 billet til hele børnegruppen (1 billet=maks 20 børn samt voksne).
Se datoer og book billet (nyt vindue)
I forbindelse med booking skal du vælge hvilket bibliotek du ønsker forløbet skal finde sted på.
Børnehave: Bogvogterkursus
Vi afholder et rigtigt kursus for børnene om, hvordan man passer godt på en bog. Som afslutning udsteder vi et Bogvogterkursusbevis til hvert barn. På kurset lærer børnene hvordan man passer godt på bøgerne og hvad man ikke må gøre med bøger. Det er en sjov og anderledes måde for børnene at lære hvordan man skal behandle bøgerne.
Max 20 børn i alderen 3-6 år til et kursus. Der skal kun bookes 1 billet til hele børnegruppen (1 billet=maks 25 børn samt voksne).
Se datoer og book billet (nyt vindue)
I forbindelse med booking skal du vælge hvilket bibliotek du ønsker kurset skal finde sted på.
Tilbud året rundt til dagtilbud 0-6 år
Børnehave: Lån Beebots
Har I lyst til at blive klogere på kodning og teknik i børnehaven? Så kan I lege jer til lidt viden om det med vores søde Beebots. Vi har seks Beebots I kan låne og to historier til dem, der kan hjælpe jer med at komme i gang med at bruge dem - og det er helt gratis at låne dem i børnehaven.
Beebots er små robotter, der kan bruges til at lære børnene om kodning. De skal nemlig programmere dem korrekt, for at kunne styre dem rundt i de medfølgende historier og løse de små udfordringer undervejs, deres Beebots skal igennem.
Beebots er henvendt til de største børn / storegruppen i børnehaven fra cirka 4-5 år.
Vi tilbyder to historier, der kommer med et tæppe/underlag, der kan bruges i børnehaven:
1. ”Beebot og verdens størsteblomst” er en introduktionshistorie, hvor børnene lærer deres Beebot og dens funktioner at kende – og til sidst guide deres Beebot hen til verdens største blomst! Historien kan anvendes med børn fra 4 år.
2. ”Beebot og den gyldne forårssol” henvender sig til de ældste børn i børnehaven – førskole børnene. Her skal børnene hjælpe deres Beebot med at finde den perfekte fødselsdagsgave til sin mor – og det projekt sender deres Beebot i mange forskellige retninger!
Det er også muligt selv at digte historier og lave underlag med fx tape på gulvet, bygge labyrinter med klodser eller ved at printe papir. Mulighederne er mange og kun jeres fantasi sætter grænserne. Der findes inspiration på internettet, der kan hjælpe jer i gang, hvis det er… På Videnscenter for Velfærdsteknologi kan I finde en instruktionsvideo, der på få minutter viser hvordan Beebots virker.
Hvis du ønsker at booke vores seks Beebots til børnehaven, kan du skrive til os på bornebib@slagelse.dk.
Pssst… Hvis I laver et godt projekt med Beebots eller/og får en god idé til en historie med Beebots eller andet, så del dem endelig med os! Så kan andre dagtilbud, der låner Beebots også få glæde af dem.
Børnehave og vuggestue: Bogdepot
Mangler I gode billedbøger i børnehaven eller vuggestuen? Med vores bogdepotordning sender vi hver tredje måned en kasse bøger ud til institutionerne. Bøgerne er blandede, og vi kan pakke både billedbøger, findebøger, lette fagbøger og pegebøger til jer. De leveres til institutionen fire gange årligt.
Har tilbuddet jeres interesse, så send en mail til os på bornebib@slagelse.dk
Dagpleje: Lån en motorikkuffert
Motorisk og sproglig udvikling hos små børn bliver understøttet i disse skønne motorikkufferter:
Dyr og bevægelse – Kan du gøre dig lang som en giraf? Snegle dig afsted langsommere end en skildpadde? Eller hyle som en ulv? Med denne kuffert får du inspiration til at snakke og synge med børn om dyr og lege efterligningslege inspireret af dyrene omkring os.
Farver og bevægelse – Hvordan mager farven rød? Hvordan dufter farven grøn? Og hvilke farver kan vi finde udenfor? Kufferten inspirerer til at få øje på og ord for farverne omkring os, igennem sanglege og masser af farverige bevægelser!
Kroppen og bevægelse – Kroppen kan hoppe og danse – og den kan også strække ud, slappe af og lytte. Denne kuffert byder op til dans, med links til f.eks. Riverdance, Ballet og Flamenco for de yngste, til sang hvor hele kroppen synger med og til afslapning og fordybelse.
Dagplejere kan låne kan låne kufferterne i 2 måneder. De kan reserveres på vores hjemmeside (nyt vindue åbnes til reservation).
Dagpleje: Lån en pose bøger
Mangler I inspiration til gode bøger til de allermindste? Vi tilbyder et antal poser med otte til ni bøger i hver til brug i dagplejegrupperne. Vi udleverer poserne en gang om året i samarbejde med kommunens dagplejechef.
Poserne indeholder mange forskellige titler, så poserne kan rotere imellem dagplejerne i de enkelte grupper.
OBS: Tilbuddet gælder kun de kommunale dagplejere.
Inspiration til højtlæsning
Her kan du hente inspirationslister til de forskellige alderstrin: