Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Target

Vores favoritter - Kom og hør bibliotekarerne fortælle om gode læseoplevelser

Kom til et spændende litterært arrangement på dit lokale bibliotek, hvor en håndfuld af vores bogglade bibliotekarer fortæller om en lang række gode bøger, som de har læst i den seneste tid. Bøger, som bare venter på, at du også læser dem.

Smag og behag er vidt forskellig – også blandt bibliotekarer – og i løbet af aftenen kommer vi vidt omkring forskellige typer bøger: Romaner, fantasy, science fiction, krimier, biografier og måske et par gode fagbøger.

Vi kommer til at give vores helt personlige meninger om bøgerne: Hvad var godt, hvad gjorde indtryk, og hvad skuffede måske? Og så håber vi, at vi kan inspirere dig til mange gode læseoplevelser i vinteren 2020.

Vel mødt på dit lokale bibliotek!