Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bestil billet(ter)

Trump og kaos

Verden fik et gevaldigt politisk chok da den nye amerikanske præsident endte med at blive ”The Donald”. En berygtet forretningsmand og verdenskendt tv-personlighed. Hvad nu? Og hvilke konsekvenser følger med ham ind bag skrivebordet i Det Ovale Værelse?

Denne aften vender vi spotlyset mod USA og den amerikanske præsident og præsidentembedet under Donald J. Trump. Aftenens foredrag vil bl.a. bringe os forklaringer på hvad der skete under valgkampen i 2016, et kig på hoved og hale i den kritiske ”russersag” og et indblik i Trumps mærkesager og resultater. Vi får desuden en status efter midtvejsvalget 2018 og en på supermagten og verden i dag. 

Aftenens ekspert og foredragsholder er Jørn Brøndal, som er professor og institutleder for Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Han er desuden fast ekspertdeltager i DR-programmet ”Jersild om Trump”, og forfatter til flere bøger, senest den anmelderroste og prisnominerede bog ”Det sorte USA – fra uafhængighedserklæringen til Barack Obama”. 

Billetter koster 50 kroner, inklusive kaffe og te.