Om dette arrangement

Tid
19:00
Target
Pris
40 kr.
Bestil billet(ter)

Nye boller på blodsuppen – et foredrag om kriminalromaner

Der læses krimier på livet løs i disse år. De skandinaviske krimier har været populære i hele verden i mere end 20 år – men der er røre i krimigenren i disse år, og et godt spørgsmål er, om Nordic Noir-bølgen har toppet, og om begejstringen for den skandinaviske krimi er falmet? Er det tid til nye boller på blodsuppen? Og i givet fald, hvilke boller?

Ifølge krimiekspert og litteraturanmelder Bo Tao Michelis er selvtægt det nye sort i genren, og MeToo har også meldt sig på krimibanen, sammen med Domestic Noir, der betegner mord og vold indenfor ægteskabets mure. Og femi-krimien, der var 80’erne og 90’ernes nye sort, er blevet til livsstils-thrilleren.  

Dette (og meget mere) vil Bo Tao Michaelis fortælle om, når han gæster biblioteket denne mørke (og måske stormfulde?) efterårsaften. Han vil også inspirere til de bedste læseoplevelser, med et par anbefalinger blandt den kæmpe bunke af nye kriminalromaner og krimiforfattere, der hvert år melder sig på banen. 

Billetter koster 40 kroner og 20 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben