Svend Brinkmann og Erlend Loe

Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

LIVE-STREAMING: Svend Brinkmann og Erlend Loe i samtale om livskriser

De færreste mennesker går gennem livet uden at støde ind i en større eller mindre krise.

Om end den er livsomvæltende eller kun forårsager nogle ridser i lakken, er den en del af det at være til. Men hvordan betragter vi livskriser i vores kultur i dag? Hvordan forvalter vi de store og små kriser, der rammer os i en tid, hvor det er populært at kalde et problem for en udfordring, og hvor jagten på personlig udvikling tager patent på mange ting. I sådan en kultur har livskrisen svært ved at passe ind, mener Svend Brinkmann, der er professor i psykologi.

Denne aften kan du møde ham i samtale med den norske succesforfatter Erlend Loe, hvis forfatterskab i høj grad beskæftiger sig med mennesker, der befinder sig i forskellige former for kriser.

Se Svend Brinkmann og Erlend Loe i samtale om livskriser - klik her -

Arrangementet er en del af projektet "Oplevelser live med bibliotekerne", som er et samarbejde mellem seks danske biblioteker: Ballerup, Fredensborg, Gentofte, Glostrup, Lolland og Slagelse.

Glæd dig til en række sjove, rørende og inspirerende møder. Samtalerne streames online og kan derfor opleves hjemme fra din sofa.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Bemærk: Aftenens samtale foregår på dansk/norsk. Da samtalen sendes live er det ikke muligt at tekste den.

Tilmeld dig her via. Facebook

 

Det vil også være muligt at se samtalen på videoen herunder, hvis teknikken ellers fungerer korrekt.
Videoen vil starte når arrangementet starter.