Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:15
Bestil billet(ter)

Læseklub: Jeg læser jo egentlig ikke krimier...

Men hvorfor ikke prøve? Kriminallitteraturen er mangfoldig og byder selvfølgelig på spænding, forbryderjagt og detektivarbejde. Men den byder på meget mere, nemlig gode historier. I denne krimilæseklub vil I stifte bekendtskab med interessante tider, steder, miljøer og personer – og forhåbentlig blive overraskede over hvad kriminalromanen kan byde på.

Vi mødes fire mandage på Korsør Bibliotek. 11. februar, 11. marts og 8. april klokken 14.00-15.15 – og mandag den 18. februar klokken 19.00 til et foredrag, hvor anmelder og krimiekspert Bo Tao Michaelis deler ud af sin store viden om kriminalromanen.
Når du har meldt dig til, kan læsestof til første møde hentes på Korsør Bibliotek fra den 23. januar.