Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
For voksne

Kornmod - releasefest

24.05.18
Den 24. maj 2018 udkommer antologien Kornmod, der er skrevet af eleverne på Forfatterskolen for unge i Midt- og Vestsjælland og skolens overbygningshold FGK.

Antologien er navngivet efter naturfænomenet kornmod, der er en lydløs sommertorden, hvor lynene springer fra sky til sky i stedet for at slå ned. Fænomenet ses sjældent, men når det sker, opleves det som magisk.

Og magisk bliver releasefesten da også, når de unge forfatterspirer læser op af deres respektive bidrag til antologien og viser, hvor meget de har lært om at sætte ord på tanker og om at få historier til at leve.

Alle er velkomne til festen, hvor vi fejrer eleverne og deres udgivelse. Vi byder på en alkoholfri cocktail og en let snack.