Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
30 kr.
Bestil billet(ter)

Danmark, EU og magten

Hvem har egentlig magten i Danmark – danskerne eller EU? Vi hører ofte hvordan EU tvinger Danmark til at indrette lovgivningen på den måde, som EU finder bedst. Men samtidig hører vi også ofte hvordan EU har svært ved at få gennemført ny lovgivning på grund af medlemsstaternes modvilje. Men begge dele kan jo ikke passe – eller måske kan det alligevel?

Vi hører også tit begreber som suverænitet, overstatsligt samarbejde, forordninger og direktiver – ord, som man kan blive i tvivl om hvorvidt nogen overhovedet helt forstår. Og det bliver ikke nemmere, når man kommer til institutionerne, der også mener de har magt -Kommissionen, Det Europæiske Råd, Rådet, Europa Parlamentet og EU-Domstolen.

Men bør magten i Danmark ikke være placeret hos Folketinget, den danske regering og de danske domstole, som jo netop siden vi fik grundloven i 1849, har været (og stadig er) den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt her til lands? 

Henning Fuglsang Sørensen, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, cand.oecon., cand.jur. og ph.d., vil denne aften både tage os med ned i spørgsmålet om hvorvidt danskerne eller EU har magten i Danmark og give os en lynintroduktion til EU-begreber og institutioner. Henning lover ingen entydige svar, men en god portion ny viden og dermed grundlaget for at selv at danne os en mening om hvorvidt det er i Danmark eller EU magten ligger.

Billetter koster 50 kroner, inklusive en europæisk pause-snack.