Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 14

Der vises en skøn blanding af nyere og gamle film, de sjove og de alvorlige – alt sammen film, der spænder bredt. Titlerne offentliggøres på biblioteket senest ugen inden.

BiblioBio14 vises den fjerde torsdag i hver måned i samarbejde med Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse.

Denne måneds film handler om Dave (Dave Johns) og Fern (Alison Steadman) der mødes, mens de lufter deres hunde i en park i det nordlige London. Vi følger de to på 23 gåture med deres hunde, hvor de gradvist kommer tættere på hinanden og oplever, hvordan romantikken blomstrer. Men Dave og Fern har ikke været helt ærlige over for hinanden, og deres fremtidige lykke er truet af de hemmeligheder, som de har tilbageholdt.

Der er tale om et hjertevarmt og dybfølt komedie-drama om at finde kærligheden i livets efterår. Det er en film om ganske almindelige mennesker som englænderne er så gode til at lave.

Instruktør Paul Morrison, England 2020, spilletid ca. 100 minutter.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.