Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
For voksne

Biblio Bio - Eftermiddagsfilm

24.08.17
Den fjerde torsdag i hver måned vises der eftermiddagsfilm kl. 14.00. Se eller gense film, der ikke længere er at finde på biografernes repertoire.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser, der kommer på hjemmesiden ca. 7 dage før filmen vises – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Filmene vises i samarbejde med Ældresagens lokalkomite.

Tilmelding
Du tilmelder dig på tilmeldingsbjælken til højre

Teaser: Biblio Bios eftermiddagsfilm viser Oscar nomineret film fra 2016.

Den fem-årige Saroo bliver væk fra sin bror og kommer med et tog, der fører ham langt, langt væk fra hans hjem og hans familie. Bange og fortabt ender han i det kaotiske Kolkata (Calcutta). Det lykkes ham at overleve det hårde og skræmmende liv på gaden, indtil han ender på et børnehjem, som bestemt heller ikke er noget paradis. Efter en tid bliver Saroo adopteret af et australsk par og får en tryg og kærlig opvækst i den tasmanske by Hobart. Saroo vil ikke såre sine adoptivforældre og undertrykker sin fortid og håbet om nogensinde at gense sin rigtige mor. Men et tilfældigt møde med nogle andre indere vækker hans længsel. Saroo kaster sig ud i en gigantisk nål-i-en-høstak jagt på sin indiske familie, bevæbnet med nogle få barndomsminder - og Google Earth.

Filmen er bygget over Saroo Brierleys erindringsbog ”A Long Way Home” fra 2014. Bogen er ikke oversat til dansk, men biblioteket har anskaffet sig en engelsk udgave til udlån.

Instruktør Garth Davis, Australien 2016

Spilletid ca. 115 minutter

Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.