Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Biblio Bio

Biblio Bio viser film om eftermiddagen kl. 14.00 den fjerde torsdag i måneden. I samarbejde med Ældre Sagen i Slagelse viser vi film der appellerer til det brede publikum.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser. – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Arrangementet er gratis - men husk tilmelding.

Biblio Bio viser Oscar nomineret film om første verdenskrig.
Biblio Bio markerer 100 året for første verdenskrigs afslutning med en film om loyalitet og venskab under den store krig.
Fra mester instruktør Steven Spielberg kommer dette storslåede eventyr. Det er en vidunderlig fortælling om loyalitet, håb og vedholdenhed. Filmen er baseret på en roman af Michael Morpugo og den foregår under første verdenskrig. Det begynder med et utroligt venskab mellem hesten, Joey, og hans unge træner, Albert. Da de tvunget af krigen skilles ad, følger vi Joey på en utrolig rejse, hvor han inspirerer og forandrer livet for dem, han møder. Nyd filmens fantastiske billedsprog, leveret af Spielbergs faste fotograf gennem den sidste 25 år polske Janusz Kaminski. Filmen modtog hele seks Oscar nomineringer i 2012 bl.a. for Bedste film og Bedste filmfotografering.

Den nu 71 årige legendariske instruktør Steven Spielberg startede sin professionelle karriere i 1970’erne og instruerede bl.a. det allerførste afsnit af den nu berømte tv-serie om detektiven Columbo i 1971. I 1974 instruerede han så sin første spillefilm Sugarland Express. Årets efter kom det store gennembrud med filmen Jaws. Det er siden blevet til en lang række film værdsat af både filmkritikere og biografgængere. Med en CV på over 30 spillefilm nævnes her nogle få af hans mest kendte: Nærkontakt af tredje grad (1977), Jagten på den skjulte jagt (1981), E.T. (1982) Jurassic Park (1993). Schindlers liste (1993), Saving Private Ryan (1998), Mûnchen (2005), Spionernes bro (2015) og The Post (2017).

Instruktør Steven Spielberg

USA 2011

Spilletid ca. 140 minutter

Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.