Biblio Bio - Bibliotekets filmcaféer

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 19

Kan man undslippe fortidens skygger? Stemingsmættet drama henlagt til Napoli.

Hvordan opleves det i grunden at vende tilbage til sin fødeby? Er man fremmedgjort i det miljø, som man engang kendte så godt? Det er nogle af de spørgsmål, som Felice må stille sig selv, da han efter 40 år i selvvalgt eksil rejser tilbage til Napoli – byen, der dannede rammen om hans liv i de første femten leveår.

Felice kommer til at opleve, at nostalgi kan være både berusende og farlig – for hvorfor forlod han i virkeligheden Napoli? Er fortidens skygger villige til at glemme, eller må Felice indse, at skæbnen ikke er sådan at ryste af sig? Det går snart op for den hjemvendte napolitaner, at ikke alle er lige begejstrede for at se ham, og snart må han konfrontere et farligt og betændt miljø, der indeholder svaret på, hvorfor Felice måtte forlade Napoli dengang for 40 år siden…

Instruktøren Mario Martone, der selv er napolitaner, har lavet et stemningsmættet drama, hvor billederne og historien emmer af ægte følelse for Napoli, byens befolkning og den syditalienske kultur.

Se trailer til filmen her.

Instruktør Mario Martone

Italien, 2022

Spiletid ca. 110 minutter

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.