Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target

Biblio Bio 19

Den første torsdag i hver måned vises der film kl. 19.00. Repertoiret er kunstneriske film, film fra eksotiske filmlande, nye såvel som gamle klassikere og film der ikke tidligere er har været vist i den lokale biograf.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Arrangementet er gratis - men husk tilmelding.

OBS! Rykket til onsdag.

Biblio Bio viser elegant fransk komedie med Juliet Binoche og Guillaume Canet.

Léonard er forfatter. Han har stor succes med sine romaner baseret på egne oplevelser og romancer – autofiktion? Alain er hans forlægger. De to har en lang fortid sammen og det smerter Alain at skulle afvise vennens nyeste bog. Men Leonard sælger ikke som før.

Alain er gift med skuespillerinden Selena, der nyder succes som hovedrolleindehaver i en populær tv-serie. Den tidligere så succesfulde forfatter Léonard turnerer med sine åbenlyst selvbiografiske nøgleromaner, der ikke længere falder i læsernes smag. Hans kæreste Valérie er en slags spindoktor, har travlt med at slukke ildebrande for venstrefløjspolitikeren David.

Bøger sælger ikke som før. Digitaliseringen har vendt op og ned på bogbranchen og bloggerne er nu vigtigere end forfatterne, ebøger er in og trykte bøger er yt. Alain har derfor ansat den unge, fremadstormende Laure til at forestå forlagets vej ind i den digitaliserede medievirkelighed - og ender selvfølgelig i seng med hende. Hustruen Selena har selv gang i en mangeårig udenomsægteskabelig affære med Léonard. Er du forvirret? Vil du vide mere om Alain, Selena, Léonard, Valérie og Laure? Så har du mulighed for at se filmen onsdag 4. marts på Slagelse Bibliotek.

Instruktøren Olivier Assayas har lavet en legende, sjov, og ærkefransk film. En formidabel Juliette Binoche (i rollen som Selena) og en charmerende Guillaume Canet som hendes mand Alain er i topform, mens de og deres venner/elskere begiver sig ud i en verbal boksekamp rundt omkring i Frankrig.

NB Grundet andre arrangementer på biblioteket er filmen flyttet fra torsdag den 5. marts til onsdag 4. marts.

Instruktør Olivier Assayas
Frankrig 2018
Spilletid ca. 100 minutter

 

Pris
0