Biblio Bio - Bibliotekets filmcaféer

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 19

Biblio Bio 19 vises kl. 19.00 den første torsdag i måneden. Repertoiret er kunstneriske film, film fra eksotiske filmlande, nye såvel som gamle klassikere og film der ikke tidligere er har været vist i den lokale biograf.

Hvilken film, der spilles, kan ses på biblioteket senest en uge før forestillingen.

Marts måned
Denne måneds film handler om den katolske kirkes hemmeligheder og løgne. Bankmanden Alexandre lever et lykkeligt familieliv med sin hustru og fem børn, da han en dag opdager, at den præst, der misbrugte ham som dreng, stadig arbejder med børn. Alexandre tager kontakt til fader Preynat, der indledningsvis tilstår alt, men kardinalen Philippe Barbarin er ikke til sinds at reagere på anklagerne – og så samler Alexandre Guérin en forening af ofre, som trækker kardinalen i retten. 

Filmen bygger på sande begivenheder og blev set af næsten en million biografgængere i Frankrig. I begyndelsen af oktober 2021 kom en længe ventede uvildig rapport om den katolske kirke i Frankrig. En 2500 sider rystende rapport, der har fundet frem til over 216.000 sager om seksuelle overgreb mod børn begået af præster og andre kirkelige medarbejdere i årene mellem 1950 og 2020.

Instruktør François Ozon, Frankrig, 2019, spilletid ca. 130 minutter.

Bliv klogere inden du ser filmen
Lyt til P1 programmet Genstart fra 11. oktober 2021, hvor værten Simon Stefanski sammen med DR’s korrespondent Stéphanie Surrugue gennemgår sagen, der sendte chokbølger gennem franske samfund. Du kan finde programmet Genstart - ingen syndsforladelse på DR Radio eller lige her https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-2021-10-11 (nyt vindue)

Du kan også blive klogere ved at se nedenstående film: 
Magdalene søstrene, 2002. Kan ses på Filmstriben (nyt vindue)

Spotlight, 2016 (dvd)
Kan lånes på dit lokale bibliotek. Reserver filmen på www.slagelsebib.dk (nyt vindue) 

Begge film bygger på virkelige hændelser.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Forbehold:
Arrangementer afholdes efter gældende corona-restriktioner.

Der er tilmelding til alle arrangementer.

Skulle aflysninger blive uomgængelige, refunderes billetprisen i den forbindelse.